Find job

Engageret it-specialist til drift af Koncern-IT's Infrastruktur og EMM-løsning

Koncern-IT søger en erfaren og dygtig it-specialist, der vil være med til at drifte og udvikle en af landets største it-installationer.
 

Dine opgaver og udfordringer

Du vil blive vores primære ressource på applikationsdrift af vores EMM løsning, Airwatch. 
Du vil indgå i et team, som arbejder med drift af Applikationer og AD baseret på de nyeste teknologier fra primært Microsoft og VMware. 
Du vil skulle løse både implementerings-, drift- og overvågningsopgaver inden for teamets ansvarsområder, samt rådgive i forhold til systemanskaffelser. 

Hvad forventer vi af dig?

Du har dyb faglig viden fra mange års arbejde med applikations-, serverdrift og troubleshooting, gerne i offentligt regi. Du har også indgående kendskab til og erfaring med ITIL, som vi værktøjsunderstøtter med ServiceNow. 

Erfaring med drift og implementering af Airwatch eller lignende EMM-løsning vil være en væsentlig fordel, ligesom vi forventer en dyb faglig forståelse for de IT-sikkerhedsprincipper som kendetegner en moderne it-drift. 

Vi leder efter dig der er it-specialist med lyst og energi til at blive eksperten på dit område

  • Du har en relevant it-uddannelse/teoretisk baggrund
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i team med engagement, hjælpsomhed og gode samarbejdsevner
  • Du kan kommunikere på dansk med kollegaer og brugere
  • Du er udadvendt og nysgerrig, med en struktureret og ansvarlig arbejdsform
  • Du er god til dokumentation. 
     

Er vi arbejdspladsen for dig?

Hverdagen skifter ofte i Koncern IT. Både fordi vi har fokus på, og satser på den nyeste teknologi, men også fordi vi forventer vores medarbejdere har lyst og drive til at udvikle sig, uanset om det er ved at specialisere sig i dybden eller få et endnu bedre forretningskendskab i bredden. 

Vi har et samarbejdsorienteret miljø, som bærer præg af et stort tværgående engagement, og hvor personlig udvikling og professionalisme er i højsæde. Samtidig er vi en ambitiøs virksomhed, der giver mulighed for at prøve kræfter og slippe sine løs på et stort professionelt netværk. En arbejdsplads baseret på de nyeste teknologier. 

Du bliver ansat i Infrastruktur Applikationer, som består af cirka 35 medarbejdere, som arbejder med applikationsdrift, drifts- og projektstyring. Vores moderne infrastruktur er baseret på bla. Windows, Linux, VMware, Citrix, EMC og Cisco. 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er til besættelse snarest muligt. Der er tale om en fuldtidsansættelse med flekstid. Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer. Sammen med dine kolleger vil du indgå i en vagtordning 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Infrastruktur Applikationer Bjarne Lund på 5168 7154. 

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag 24. april 2017.

Samtaler forventes afholdt fra slutningen af april til medio maj 2017. 

Om Koncern IT

Vores rolle er at understøtte Københavns Kommunes forvaltninger med optimale it-løsninger og at bidrage til effektiviseringer gennem digitalisering, og dermed gøre hverdagen nemmere for medarbejdere og borgere i kommunen. Koncern IT servicerer omkring 45.000 medarbejdere i Københavns Kommune og er med ca. 300 ansatte en af Danmarks største it-arbejdspladser. Vi leverer og drifter it-infrastrukturen i alle kommunens forvaltninger. Vi bidrager til udvikling af digitale løsninger, rådgiver om ny teknologi og sikrer sammenhængende processer på tværs af kommunens it-udvikling. Koncern IT stræber efter at imødekomme forvaltningernes digitaliseringsbehov og på samme tid skabe økonomisk råderum til forvaltningernes kerneopgaver til gavn for borgere og virksomheder i København.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.