Find job

Scrum Master/senioranalytiker

Brænder du for at arbejde agilt, og har du lyst til at spille en central rolle som Scrum Master og senioranalytiker i Nykredit IT på myndighedsrapporteringsområdet?

Agil udvikling med løbende leverancer

Vi søger en knivskarp facilitator med lyst til at arbejde med mennesker gennem agile metoder. Du er en 'people person', der netværker og brænder for at styrke samarbejdet mellem mange forskellige profiler både på det faglige og personlige plan. Du er i stand til at udnytte din analytiske indsigt og forretningsviden til at skabe flotte resultater, hvor kundens ønsker er den drivende faktor.

I IT Koncernstyring samarbejder vi bl.a. med Nykredits forretning inden for regulatorisk rapportering. Vi arbejder primært med egenudviklede rapporteringsapplikationer og har ansvaret for forretningskritiske systemer til ekstern rapportering til danske og internationale myndigheder. Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • analysere forretningens behov for IT-løsninger og videreformidle dette
  • agere projektleder på mindre projekter
  • facilitere løbende og daglige scrum-møder med fokus på at fjerne forhindringer og sikre en effektiv proces
  • håndtere leverandørstyring
  • prioritere product backlog sammen med forretningen
  • facilitere scrum-ceremonier
  • coache og have løbende dialog i teamet, med product owner og andre teams på tværs af IT
  • håndtere teamets rapportering.
     

Du har stor forretningsviden og er procesorienteret

Du har enten en økonomisk uddannelse eller erfaring fra den finansielle sektor - men vigtigst af alt er dit blik for mennesker og din evne til at få dem til at arbejde sammen. Kendskab til myndighedsrapportering er naturligvis et plus, men ingen forudsætning. Det er samtidig en fordel, hvis du har projektledererfaring og har drevet mindre projekter, er certificeret Scrum Master eller har arbejdet som dette. Med dine stærke kommunikative evner formår du at videreformidle information på en forståelig måde - både på dansk og engelsk.

Du evner at se muligheder og sikrer bedst muligt samarbejde

Som person er du selvstændig, fleksibel, struktureret og fokuseret på at nå i mål med de prioriterede opgaver. Du har blik for at få det agile team til at spille godt sammen, du giver løbende feedback til dit team og forstår at coache og hjælpe dem, så de bedste beslutninger træffes, og trivslen er i top. I dit arbejde ser du muligheder i en hverdag, hvor afleveringsfrister er i fokus. Du er i stand til at tænke leverancer og mål på tværs af teams og evner ligeledes sammen med scrum teams at oversætte behov til leverancer med høj forretningsværdi. Derudover er du nytænkende og er ikke bange at udfordre forretningen.

Din nye arbejdsplads

I IT Koncernstyring er vi ca. 60 kolleger, der bl.a. har ansvaret for at udvikle og optimere eksisterende Business Intelligence løsninger for Nykredits styringsplatform, herunder rapporteringsapplikationer og Enterprise Datawarehouse. I Koncernstyring får du mulighed for at arbejde agilt i forsøget på at sikre de bedste løsninger for vores kunder og samarbejdende pengeinstitutter. Du bliver en del af et team, som aktuelt består af 10 personer fra Nykredits IT og forretning fordelt på flere lokationer i Danmark og Polen.

Interesseret? Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt funktionschef Henni Falborg Mariager, 44 55 51 85 eller senior rekrutteringspartner Katrine Fleron Qvant 44 55 18 46.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2017

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg eller København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.