Find job

Er du FDMs nye Scrum Master, der kan optimere vores agile arbejdsprocesser?

Her er en unik mulighed for dig med veludviklede Scrum-gener, der vil være med til at skabe en ny digital transformation for FDM.

Vi er på jagt efter de bedste kandidater til at facilitere FDMs digitale tranformation i vores in-house digitale afdeling. Digitalteamet, som du bliver en del af, er et high-performing team, der skal virkeliggøre en ny digital strategi, ny portalløsning, nyt systemlag, hosting-setup, og nye digitale innovationsprojekter og mange andre projekter.

Hvilke skarpe hjerner skal jeg samarbejde med?

Som Scrum Master hos os kommer du til at sidde i vores digitale udviklingsafdeling. Afdelingen består af udviklere inden for PHP, C#, Frontend, Drupal og UX, digitalt design, testing, webmaster, digital projektledelse og koordinering. Vi udvider endnu mere i den kommende tid, da digital udvikling er øverst på dagsordenen hos FDM.

Som Scrum Master vil du blive den bærende kraft bag udvidelsen af teamets agile udviklingsprocesser. Du vil blive et aktivt og skærmende mellemled mellem udviklerteam, PO og den digitale chef. Det bliver din opgave at skabe rammer for, at udviklerteamet kan levere på Sprint-mål og performe på den lange bane. Du skal fjerne forhindringer for udviklerne og samtidig coache og kommunikere på tværs af udviklerteam.

Hvilke opgaver skal jeg tage ansvar for?

  • Du tager ansvar for at holde teamet på den agile vej og for at sikre high-performance.
  • Du identificerer roadblocks, skærmer teamet mod forstyrrelser og coacher det til hele tiden at performe bedre.
  • Du faciliterer Scrum og afholder sprintplanning, retrospektive møder og stand-up møder.
  • Du vedligeholder Sprint Backlog og hjælper Product Owner med at prioritere product backlog.
  • Du har ansvar for, at der er beskrivende og dækkende userstories.
  • Du samarbejder konstruktivt på tværs af udviklerteams, øvrige Scrum Masters og PO.
  • Du sørger for, at mål og leverancer er forventningsafstemt med andre udviklerteams.
  • Du medvirker til at formidle vores projekter og beskrive brugerflader og funktionalitet overfor øvrige interessenter.
  • Du bliver udviklerteamets kommunikationskanal og interessevaretager
     

Hvad kan jeg?

Du er den, vi leder efter, hvis:

  • Du har solid teknisk forståelse og kendskab til programmering (fx PHP, C#).
  • Du har flere års erfaring som Scrum Master og er sandsynligvis certificeret Scrum Master.
  • Du har erfaring med udvikling af teams og agile processer.
  • Du har erfaring med analyse og evaluering af risici og kravspeks.
  • Du har dyb forståelse for Software Development.
  • Du har stor erfaring med MVPs.
  • Du har erfaring med opgavestyringsværktøjer som f.eks. Jira.
     

Hvis du samtidig:

  • Er en stærk teamplayer og gerne står på mål for udfordringer
  • Tror på dine egne og teamets idéer og samtidig står fast i udfordrende situationer
  • Naturligt skaber fremdrift og drive i teamets performance
  • Tager ansvar for en agil og iterativ udviklingsproces for teamet
     

... er du den person, der kan hjælpe det digitale team med at få FDM til det næste digitale step!

Hvad får jeg hos FDM?

Du får et job med mange udviklingsmuligheder og udfordringer. Vi arbejder målrettet og ambitiøst i et uformelt arbejdsmiljø med stor frihed og mulighed for at designe egne arbejdsmetoder. FDM er en social arbejdsplads med plads til den enkelte – og så har vi det også sjovt på kontoret!

Vi tilbyder en lønpakke som bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og et FDM-medlemsskab. Derudover har vi en lækker frokostordning, massageordning og motionsrum i kælderen.

Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker at vide endnu mere om FDM kan du frit kontakte Digital chef Peter Bruhn på tlf. 45 27 08 20. Hvis du er mere en ”Show-me” end en ”Write-me” type, er du velkommen til at skrive en kort ansøgning, sende en video og/eller henvise til LinkedIn eller andre steder, vi kan finde information om dig og dine kompetencer og erfaringer. Du skal bare gøre det via ansøgningsformularen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er FDM?

FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret er placeret i Lyngby.

FDM er med 236.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager omkring biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål. FDM arbejder for at fremme trafiksikkerheden og en del af dette arbejde foregår på internationalt plan i tæt samarbejde med de øvrige landes bilklubber. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab, og har rejsebureauer over hele Danmark.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Lyngby

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.