Find job

Forretningskonsulent/jurist - forbund/a-kasse

Er du velbevandret inden for a-kasser og fagforbunds-forretningsområder? Har du en naturlig nysgerrighed for kontinuerligt at opdatere din juridiske viden og kompetence - og har du samtidig lyst til at formidle denne videre? Vil du være med til at sætte nye standarder for fremtidens IT-løsninger til a-kasser og fagforbund? Appellerer det til dig at se lovens intentioner foldet ud i praksis?

Så kan jobbet som forretningskonsulent i Danmarks største IT-udviklingshus være noget for dig.

Derfor er jobbet som forretningskonsulent hos KMD noget for dig

KMD er Danmarks største IT-udviklingshus. Samtidig er vi den virksomhed, der investerer mest i at udvikle digitale løsninger, der kommer danskere til gavn. Vi leverer år på år gode resultater og er en kernesund forretning. En af årsagerne hertil er, at vi har nogle af branchens dygtigste medarbejdere, som dagligt udfordrer og gør hinanden bedre. Du vil også opleve en virksomhed med højt til loftet, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.  

Din juridiske viden bidrager til udviklingen af KMD Føniks - markedets mest avancerede løsning!

Som juridisk forretningskonsulent bliver du en del af KMD's forretningsenhed Forbund/A-Kasse, hvis kerneydelse er, at udvikle og vedligeholde fremtidens IT-løsninger til Danmarks fagforbund og a-kasser. Med din juridiske kompetence, vil dit væsentligste bidrag være at sikre løsningernes lovmedholdelighed. På den korte bane er opgaverne centreret om implementering af Dagpengereformen, mens dine opgaver på længere sigt er fokuseret på at bidrage til udviklingen og implementeringen af Forbunds- og a-kasseløsningen KMD Føniks.

Dine arbejdsopgaver er alsidige og omfavner en række af IT-udviklingens discipliner. Du kan bl.a. se frem til at bidrage med:

  • Ide- og konceptudvikling på eksisterende løsninger og nye produkter
  • behovsafdækning og specifikation af projekter ud fra lovkrav m.m.
  • Sikre flow af opgaver til udviklingsafdelingen som er baseret på prioritering af user-stories
  • Teste og afprøve den endelige IT-løsning i tæt samarbejde med kunderne og softwareudviklerne
  • At formidle og gennemføre uddannelse i brugen af løsningerne
  • Dokumentere funktioner i forbindelse med udvikling i projekter og systemændringer
  • Generelt, visitation og analyse af indkomne opgaver og ændringsanmodninger
     

Juridisk baggrund og/eller praktisk erfaring

Der er flere indgange til dette job. Du kan f.eks. være uddannet jurist og have arbejdet flere år som juridisk konsulent i en a-kasse. Du kan også komme i betragtning til stillingen, enten som nyuddannet eller hvis du i dag sidder som sagsbehandler i en a-kasse. Sidstnævnte vil kræve en akademisk baggrund, og at du har oparbejdet en stor juridisk erfaring i praksis.  

Energisk, kreativ og god forretningsforståelse

Du kan beskrive dig selv som en person der:

  • Er energisk og kan have mange bolde i luften på samme tid
  • Er udadvendt og serviceminded i forhold til kunder og andre interessenter
  • Er kreativ og nytænkende i udvikling af løsninger, processer og udfordrer velkendte forretningsgange
  • Gør andre omkring dig gode
  • Er resultatorienteret med samtidig høj fokus på kvalitet.
     

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Business Line Manager Charlotte Aakerlund, tlf. 61 98 29 14.

kmd.dk kan du møde en bred vifte af medarbejdere og læse mere om, hvordan vi kan matche dine ambitioner om en karriere i it-branchen.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.