Find job

Digital projektleder – til udvikling af Djøfs digitale kommunikation

Bliv en del af et ambitiøst og levende hus, hvor den digitale udvikling har stor strategisk fokus, og hvor vi sigter efter at ligge i førerfeltet inden for moderne og målrettet medlemskommunikation. Djøf søger lige nu to knivskarpe digitale projektledere med både de tekniske og kommunikative værktøjer i orden. 

Jobbet

De væsentligste opgaver i pipelinen er

  • Kvalitetssikre, teste og udvikle indholdet, nye services og brugerflows på vores websites: djoef.dk, mitdjoef.dk og djoefbladet.dk i henhold til vores strategi og designguide.
  • Skabe gode samarbejdsprocesser og fremdrift i vores projektopgaver.
  • Være en del af at sikre og beskrive vores systemer og processer i henhold til Persondataforordningen.
     

Personlige kompetencer

  • Du er god til at samarbejde med mange forskellige fagligheder.
  • Du er målrettet og arbejder struktureret med komplekse problemstillinger.
  • Du er god til at formulere klare formål og målet med opgaven, skabe klarhed over arbejdsprocesserne og det forventede slutprodukt over for kolleger.
  • Du er god til at tænke i muligheder og kreative løsninger.
  • Du er fleksibel og god til at løfte og færdiggøre opgaver i pressede situationer.
  • Du har veludviklede analytiske evner og kan omsætte strategi til konkrete tiltag, der giver direkte værdi for den enkelte bruger.
  • Du har gode evner til at danne bro mellem teknik, kommunikation og indhold i digital kommunikation.
     

Faglige kompetencer

  • Du har dokumenteret erfaring inden for projektledelse i forbindelse med indholdsudvikling, har arbejdet med agile metoder, SCRUM og lignende og har måske en projektlederuddannelse.
  • Du har erfaring med at arbejde i CMS, gerne Sitecore.
  • Du har erfaring med Google Analytics.
  • Du har uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation og IT – gerne akademisk.
     

Vi tilbyder

  • Ansættelse i et velfungerende team med mange forskellige kompetencer inden for digital kommunikation, udviklere, webredaktører, SoMe managere, mailkonsulenter og en videojournalist.
  • Mulighed for at præge udviklingen af Djøfs digitale kommunikation og styrke vores servicering og dialog med medlemmerne.
  • Mulighed for at udvikle brugerløsninger i tæt samarbejde med de interne interessenter, vores webudviklere og redaktører.
  • Planlægge og projektlede opgaveløsninger med vores eksterne samarbejdspartnere.
     

Vilkår

Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Tech Lead Lars Lauridsen på telefon 33 95 98 79 eller chef for Digital Kommunikation Lucille Fonnesbech på telefon 33 95 98 63. Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.

Ansøgningen

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningsknappen nederst på siden.

Din ansøgning skal være modtaget senest tirsdag den 2. maj 2017 kl. 9.00. Vi forventer at holde samtaler i ugerne 18, 19 og 20.


90.000 samfundsvidenskabelige akademikere og studerende har valgt at være medlemmer af Djøf. De arbejder som medarbejdere og ledere i den private og offentlige sektor i både ind- og udland. Som ansat i Djøf sikrer du sammen med engagerede kolleger de bedste vilkår for, at medlemmerne kan udfolde deres potentiale i både studie- og arbejdsliv. Djøf oplever et stigende medlemstal og høj tilfredshed med vores rådgivning og aktiviteter.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.