Find job

IT-arkitekt til Københavns Kommunes Koncern IT

Brænder du for at udfordre din it-arkitektur viden til det maksimale, og drømmer du om chancen for at være med til at bygge noget stort? Så kan du være den nye IT-arkitekt i Københavns kommunes Koncern IT.

Vi er sammen om noget stort 

Hos Koncern IT kommer du til at arbejde på at levere digitale løsninger, der gør en stor forskel. Sammen med alle Københavns Kommunes 45.000 medarbejdere er vi i gang med en digital udvikling, der transformerer hele kommunen. Vi vil indføre banebrydende teknologier, mens vi udfaser gamle systemer på en god måde. Og selvom vejen fremad ikke altid er helt klar, finder vi den sammen. Teknologi skal skabe værdi i alle hjørner af vores kommune. 

Hvorfor lige Koncern IT?

Som Danmarks klart største kommune er vi et fyrtårn i forbindelse med it-teknologi og kan tilbyde dig en unik mulighed for at arbejde sammen med de bedste, dygtigste og vigtigste private og offentlige partnere omkring at skabe digitale løsninger for rigtig mange mennesker. 

Da vi er en rigtig stor organisation, får du mulighed for at arbejde med mange forskellige områder og har mulighed for at anvende din viden og entusiasme på felter som kun tilbydes få andre steder. 
Du har mulighed for at holde dig ajour med nye teknologiske muligheder og hele tiden tænke på, hvordan de kan udnyttes bedst af kommunen.

Du bliver en del af et solidt fagligt fællesskab i en af Danmarks største it-organisationer. Vil du med på holdet? Vi lover gode kolleger, masser af ansvar og alt i stor skala. 

Følgende områder er nogle af de steder, hvor du kan anvende dine evner: 

  • Udnytte Cloud-løsninger som supplement til On-Premise løsninger.
  • Udvikle velfærdsløsninger der gør, at vi kan give vores borgere en rigtig god behandling.
  • Udbygge København som en af verdens førende Smart City’s.
  • Være med til at opbygge landets største IoT-netværk. 
     

Hvad forventer vi af dig?

Koncern IT søger en IT-arkitekt med bred it-erfaring, der kan indgå i vores faglige fællesskab med 10 andre arkitekter. Afdelingen IT-arkitektur arbejder med fremtidens løsninger og rådgiver kommunen om, hvordan de bedst udnytter teknologi til at optimere deres forretningsområder. 

Du har god erfaring med flere tekniske områder inden for IT, og du er i stand til at kombinere indsigt i forretningsmæssige udfordringer med god organisationsforståelse for at levere effektive løsninger med god arkitektur. 

Som IT-arkitekt skal du: 

  • hjælpe kommunens forvaltninger med at udnytte ny teknologi til at optimere deres arbejdsdag
  • formidle emner som informationssikkerhed og it-principper og hvad det betyder for deres løsninger
  • designe robuste løsninger med udgangspunkt i genbrugelige byggeblokke
  • undersøge markedet for eksisterende løsninger
  • omsætte forretningsbehov til kravspecifikationer
  • deltage i implementeringsprojekter sammen med projektlederen og forretningen. 
     

Analytisk stærk it-arkitekt med forståelse for forretningen

Du har minimum 3-4 års erfaring fra lignende stilling. Du har beskæftiget dig med it-teknologier og gerne strategisk udvikling af it-arkitekturen. Det er ikke væsentligt om du kommer fra en offentlig eller en privat virksomhed, men det afgørende er, at du kan arbejde kundeorienteret med fokus på at sikre de bedste løsninger. Vi forventer, at du har en relevant it-kandidatuddannelse eller har tilegnet dig tilsvarende kompetencer gennem arbejde med digitalisering. 

Følgende kvalifikationer er vigtige for os: 

  • Analytisk stærk og i stand til at anvende teknologisk forståelse på mange forskellige fagområder.
  • I stand til hurtigt at vurdere kompleksitetsgraden i forretningens behov.
  • En professionel tilgang til samarbejdet, hvor du tager ejerskab til at skabe fremdrift og løbende forventningsafstemning.
  • God til at omsætte en opgave til konkrete leverancer.
  • Gode kommunikationsevner på tværs af forskellige organisatoriske niveauer.
  • Indsigt i hvordan store organisationer skaber robuste, men agile it-løsninger.
     

Derudover vil det være rigtig godt, hvis du har kendskab til ét eller flere af følgende områder:

  • SOA og EDA, herunder REST, SOAP, XML/XSD, JSON.
  • Cloud (specielt MS Azure), ITIL, BPMN, use cases og it-sikkerhed (ISO27001).
  • IoT, kommunikationsteknologi og sensornetværk.
  • Udbudsformer og udviklingsprocesser.
  • Offentlig digitalisering, herunder den fælleskommunale rammearkitektur, monopolbrud og støttesystemer.
     

Som person er du serviceminded og i stand til at kommunikere med både teknikere og medarbejdere i forretningen. Du er derfor udadvendt og nysgerrig i din tilgang til kolleger og arbejdsopgaver. Du er tillidsvækkende og opsøgende, og forstår at bruge det i opgaveløsningen. 

Om Koncern IT

Det er Koncern IT's rolle at understøtte Københavns Kommunes forvaltninger med optimale it-løsninger og at bidrage til effektiviseringer gennem digitalisering, og dermed gøre hverdagen nemmere for medarbejdere og borgere i kommunen.

Koncern IT servicerer omkring 45.000 medarbejdere i Københavns Kommune og er med ca. 300 ansatte en af Danmarks største it-arbejdspladser. Vi leverer og drifter it-infrastrukturen i alle kommunens forvaltninger. Vi bidrager til udvikling af digitale løsninger, rådgiver om ny teknologi og sikrer sammenhængende processer på tværs af kommunens it-udvikling. 

Koncern IT gik i drift i 2016 og er en enhed under Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Sammen med resten af Økonomiforvaltningen stræber vi efter at imødekomme forvaltningernes digitaliseringsbehov og på samme tid skabe økonomisk råderum til forvaltningernes kerneopgaver. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling, der ønskes besat den 1. juni 2017 eller tidligere. Aflønning sker efter overenskomstvilkår og kvalifikationer. 

Vil du vide mere?

Nærmere information om stillingen fås ved henvendelse til kontorchef Steffen Holm Cordes på 2673 3783 eller enterprisearkitekt Morten Winther på 6060 6666. 

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 26. april 2017.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.