Find job

Erfaren programsupporter til omgående tiltrædelse

Tang A/S søger programsupporter til komplet EPJ-system

  • Har du erfaring med skriftlig og telefonisk support?
  • Taler og skriver du flydende dansk?
  • Behersker du engelsk i skrift og tale på højt niveau?
  • Behersker du svensk? (ikke et krav)
  • Har du lysten til at specialisere dig i et omfattende EPJ-system?
  • Har du samtidig lysten til at indgå i et team af højtspecialiserede kollegaer, der leverer softwareløsninger til det danske og svenske veterinære marked?
     

Og ikke mindst; er du en lærenem ildsjæl?

Du kan se frem til, at blive en del af vores supportafdeling, hvor vi varetager al program- og teknisk support til vores  danske dyreklinikker og hospitaler, samt en række svenske kunder. Vi er stolte af, at have udviklet og fortsat udbygge det mest omfattende EPJ-system til veterinærsektoren i Skandinavien,  og du vil opleve en innovationskultur, hvor medindflydelse, muligheder og ansvar går hånd i hånd.
Din funktion vil primært blive, at varetage den direkte support af vores kunder – både skriftligt og telefonisk.
Du bliver et vigtigt bindeled mellem vores kunder og vores Development-afdeling og vil være en aktiv del af udviklingsfasen – herunder funktionalitetsbeskrivelser og test.
Desuden vil du stå for al support, implementering og vedligeholdelse af vores eksisterende samt nye kunder og på sigt: Udarbejdelse af undervisningsmateriale, vedligeholdelse af vores manualer samt undervisning af kunder – alt dette i tæt samarbejde med det øvrige team.

Vi leder efter en profil som er selvkørende, fleksibel, udadvendt, proaktiv og som kan tilegne sig ny viden hurtigt.
Du trives med kompleksitet og højt tempo. Du arbejder struktureret i en, til tider, ustruktureret hverdag.

Din erfaring – vores force

Du har stor erfaring med telefonisk support og forstå vigtigheden af kundesupport på højeste niveau. Du besidder desuden gode skriftlige færdigheder på både dansk og engelsk, og taler du herudover svensk er det en stor fordel. Du er tålmodig, kan formidle programfunktionalitet og har måske endda erfaring med undervisning af brugere. Du er pligtopfyldende og følger supportsager helt til dørs. Det er et krav, at du har kørekort, da kundebesøg forekommer ret hyppigt. 

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ivan Krogsgaard Kristensen på telefon 30 76 51 29 eller på mail: job@tang.nu. Tiltrædelse er snarest muligt - vi venter på den rette - men kan du tiltræde 1. juni er det et stort plus, og vi håber derfor at høre fra dig inden udgangen af april.

Send derfor dit CV og din ansøgning - gerne med referencer - hurtigst muligt, da vi løbende inviterer kandidater til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Tang A/S

Løsningshuset Tang, der er etableret i 1985, fokuserer på IT-løsninger og services.
Vi er specialiseret i dyrlægeløsninger, og har bred teknologisk erfaring med integration, udvikling og implementering af forretningssystemer generelt. I samarbejde med Tang, får virksomheden kompetent rådgivning omkring forretningssystemer – samt en fremadrettet løsning, der løser behovene både i dag og i morgen. I dag er VetNetManagement markedets mest gennemprøvede, komplette system til dyreklinikker og -hospitaler – udviklet af landets mest solide udbyder af komplette dyrlægesystemer. Tang har været på markedet i mere end 25 år som uafhængig, danskejet udbyder. Tang tilbyder stabilitet og erfaring, der giver sikkerhed for, at kunden fra starten får en løsning, der er målrettet til at løse de specifikke opgaver der forekommer hos dyrlæger.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Lejre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.