Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

CRM-forretningskonsulenter

Da der er fuld fart på vores CRM-forretning, har vi nu brug for at udvide med 2 forretningskonsulenter til vores CRM-team. Så forstår du hurtigt kundernes behov og udfordringer, og ved du, hvordan de kan optimere deres forretning gennem CRM, så er det dig, vi leder efter.

Amesto Solutions har i de nordiske lande leveret over 2.500 løsninger inden for CRM og ERP, og er både Nordens største SuperOffice Partner og Visma Partner. Som CRM-forretningskonsulent hos Amesto bliver du del af en koncern i rivende udvikling, hvor mennesket og kunden er i centrum. Vores mission er ”Simplifying Business” og det gør vi ud fra vores vision som lyder: ”Life is short. Work somewhere awesome”.

”Vi ønsker at gøre hverdagen lettere og enklere for vores kunder, så de kan koncentrere sig om det vigtige, og det kan vi kun gøre ved samtidigt at skabe en fantastisk arbejdsplads for vores medarbejdere.”
- Jesper Nielsen, Konsulent- og leverancechef

Du skaber værdi for kunden gennem CRM-løsninger

Din opgave bliver at sikre, at kunden får den optimale CRM-løsning i forhold til netop deres behov og udfordringer, hvilket du gør gennem best-practices. Du styrer projektet med implementering hos kunden og koordinerer processen i forhold til udviklere og samarbejdspartnere. Du er med i hele processen fra pre-sale til den endelige levering hos kunden, og din indsats er afgørende for succes. Din base bliver på vores hovedkontor i Søborg, men du skal naturligvis også ud til kunderne, som kan ligge i hele landet. Du vil dog primært skulle køre på Sjælland. Kommer du fra Sydsjælland er der også mulighed for at arbejde fra vores Slagelse-kontor.

”Vores opgave er at give kunden en god oplevelse, og det gør vi ved at skabe værdi for kunden. Som forretningskonsulent er det derfor vigtigt at kunne sætte sig ind kundens forretning, så man kan gennemskue, hvor systemerne skaber mest værdi.” - Jesper Nielsen, Konsulent- og leverancechef.

Du har en solid CRM forretningsforståelse

Alle de personlige kompetencer om at være loyal, omstillingsparat og udadvendt ved du jo godt i forvejen, så det vil vi ikke dvæle ved. I stedet vil vi blot fremhæve de kompetencer, som vi lægger særlig vægt på.

Du har en stærk CRM-forretningsforståelse, som du har opbygget igennem en kombination af uddannelse og erfaring. Du kan fx have en HA/HD i afsætning eller tilsvarende, samt nogle års erfaring som forretningskonsulent inden for CRM. Det er ikke nødvendigt, at du kender til SuperOffice, bare du forstår CRM og hvilke muligheder for forretningsoptimering, der ligger i CRM generelt.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • er procesorienteret og kombinerer procesoptimering med vidensdeling til at skabe det optimale CRM-miljø for dine kunder.
  • er god til at styre projekter og ressourcer.
  • er en inspirerende formidler, der kan flytte kundernes CRM-mindset.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Iben Banghøj Blom på 38 32 34 36.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Iben Banghøj Blom

Tlf. +45 38 32 34 36
Mail: ibb@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.