Find job

Vi søger en ny Android app-udvikler til vores afdeling i Aalborg

Jobbet

Udvikling af Mobil Apps til nogle af Danmarks stærkeste brands inden for sport, festivaler, turisme og retail. Bliv en del af en innovativ vækstvirksomhed med over 40 dygtige og engagerede mennesker. Indgå i et af vores udviklingsteams med andre højt kvalificerede udviklere, hvor du efter oplæring hurtigt bliver en aktiv del af de mange spændende nye projekter. Vores projekter løses i et tæt tværfagligt samarbejde med vores UX-team, projektledere, forretningsudviklere & QA-team.

Kvalifikationer og erfaring

Vi ser gerne, at du har en IT-faglig/akademisk uddannelse, fx som datalog, ingeniør, datamatiker eller lignende. Mange års erfaring fra erhvervslivet er ikke et krav.

Vi forventer, at du mestrer Java og objektorienteret udvikling i Android Studio eller Eclipse. Har stort kendskab til Activities og deres lifecycle, intents, services, og kommunikation med eksterne kilder og lagring af data. 

Du har godt bredt kendskab til diverse standardkomponenter, layouts, views, adapters og kan tilpasse design til enheder med forskellige størrelser og opløsninger. Du er god til at argumentere for dine tekniske valg.

Vi ser det i øvrigt som en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Unittests, Git, Jenkins og apiary/swagger 
  • Google Maps, Firebase og Facebook Api
  • iOS-udvikling
     

Combine

Vi drømmer om at gøre samspillet mellem mennesker og teknologi enkelt og effektivt. Og vores Combine-navn er ikke kun noget vi hedder, det er noget vi gør! Combine beskriver vores tilgang til den virkelighed, vi både hører og ser, og handler om at kombinere og forene Mennesker og Teknologi med Forretning. Vi vil skabe morgendagens løsninger og forene marked, forbruger og forretning – i tæt samarbejde med vores kunder.

Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på høj faglighed og trivsel i uformelle rammer. I de rammer har vi bl.a. morgenmad, frokostordning, mobil/internet, sociale events for ansatte og familie, faglige events, vores egen sang og mulighed for deltagelse i en årlig skitur.

Vi tilbyder løn, sundhedsforsikring og pension, der modsvarer stillingens krav og dine kompetencer.

For spørgsmål kontakt udviklingschef Jeppe Bang-Jensen, jbj@combine.dk

Stillingstype: Fuldtid
Arbejdssted: Dannebrogsgade 58A, Aalborg
Ansøgning: Send dit CV og ansøgning i PDF-format til job@combine.dk
Ansøgningsfrist: Samtaler holdes løbende og vi ønsker ansættelse inden 1. maj 2017

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.