Find job

Account Director

Kan du omsætte KMDs strategi og den offentlige sektors behov til effektive og digitale løsninger? Og kunne du tænke dig at være Key Account-ansvarlig for en stor offentlig kunde? Så er det måske dig vi søger.

KMD er førende inden for it til den offentlige sektor og sammen med vores kunder fortsætter vi med at sætte den digitale dagsorden for at optimere det offentliges proces og styringsbehov. Fokus er derfor styring og optimering af de offentlige administrationer og velfærdsområder, hvor KMD, via en stærk forretningsmæssig viden kombineret med langvarige kunde- og partnerskabsrelationer, ønsker at være med til at sikre, at Danmark også i fremtiden har et sundt og stærkt velfærdssamfund der fungerer på tværs af den offentlige sektor.

Om jobbet

Som Account Director får du kundeansvaret for en af de store offentlige kunder. Hovedopgaven er at balancere mellem at udvikle, opdyrke og pleje kunderelationen samt forretningen.  

Du skal skabe relationer til og matche de relevante ledelsesniveauer hos kunderne. Du formår at etablere en strategisk dialog, evner at positionere KMD som en professionel partner og samtidig gøre det til en god og sund forretning for både kunderne og KMD samtidig med, at du er ansvarlig for kundetilfredsheden.

Du skal tage ansvar for aktivt at udvikle kundesamarbejdet, og lede interne kundeteams på tværs af KMD's organisation og løsningsportefølje.

Dine ansvarsområder:

  • Forstår kundens behov og kan omsætte denne viden til værdi for kunden og KMD
  • Er forretningsorienteret, tillidsfuld og evner at agere som kundens fortrolige sparringspartner
  • Har flere års erfaring med salg til det offentlige samt forhandlingsevner på strategisk niveau
  • Trives i en stærk performancekultur
  • Er udadvendt og formår naturligt at kommunikere på alle niveauer i kundens organisation fra superbruger til direktionen. 
     

Endvidere indebærer rollen som Account Director et uformelt ledelsesansvar for opgaven og teamet omkring denne. 

Om dig

Din hidtidige karriere har givet dig stor erfaring med salg og forretningsudvikling og du kan dokumentere gode resultater. Du trives med både at agere hunter og farmer og kan skabe løsninger ud fra kundens forretningsmæssige udfordringer.

Du trives med at arbejde selvstændigt og forstår samtidig at få det maksimale ud af holdarbejdet. Du har lysten og evnen til at arbejde struktureret og følge opgaverne til dørs såvel internt som eksternt.

Love it_Live it

At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Kan du se dig selv som en del af dette, og ønsker du at være med på en rejse i et stærkt resultatorienteret team ser vi frem til at høre fra dig. Vi holder løbende samtaler.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen så kontakt Vice President Preben Bech på telefon 40 58 55 19.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.