Find job

Systemudvikler

Vær med til at udvikle unikke forretningssystemer

Vi søger en systemudvikler, der kan deltage i den forsatte udvikling af vores unikke forretningssystemer. Jobbet tilbyder mange og alsidige udfordringer samt store udviklingsmuligheder.

Vi tror på systemer der er tilpasset forretningen, hvorfor vi fra starten har valgt at satse på egenudviklede systemer. Vi arbejder efter agile principper med Scrum som omdrejningspunkt, whiteboard-sessions, workshops og verbal kommunikation ud fra produkterne - fremfor traditionelle dokumentstyrede processer.

Arbejdsopgaver

Stillingen indeholder tekniske- og forretningsmæssige udfordringer, hvor du bl.a. vil være med til at tage et produkt fra idé til kommerciel lancering. Opgaverne spænder fra programmering af web-baserede kunde-/brugersystemer og tekniske backend-systemer, til procesdesign og kravspecificering af forretningens ønsker.

Du får mulighed for at prøve kræfter med alle faser af systemudvikling - analyse, design, implementering, dokumentation, test og idriftsætning, samt deltage i spændende produktudviklingsforløb. Endvidere skal du forvente at tage del i applikationsdriften af de udviklede systemer da vi praktiserer DevOps-filosofien.

Vi arbejder i Open Source, herunder PHP, Git, Apache/NGINX og MySQL på Linux-baserede operativsystemer med anvendelse af Open Source-komponenter, for at skabe løsninger som giver vores kunder og brugere en unik oplevelse.

Din profil

Du har en relevant uddannelse og min. 2 års erfaring inden for systemudvikling. Du har arbejdet på såvel teoretisk som praktisk plan med de fundamentale systemudviklingsdiscipliner, som programmering, databasemodellering/SQL, objektorientering og arkitektur. Du designer UI med udgangspunkt i principperne i MVC-komponenterne og brug af HTML(5), javascript samt CSS. Du har et godt kendskab og praktisk erfaring med de øvrige faser i systemudvikling som analyse, design, test m.v.

Erfaring med ovennævnte Open Source-teknologier, og telebranchen, er en fordel. Vi forventer, at du hurtigt er i stand til at sætte dig ind i nye teknologier og forretningsområder.

Vi forventer at du:

  • Er analytisk
  • Er fleksibel
  • Kan styre egen tid og opgaver ansvarsfuldt
  • Sætter en ære i at levere et arbejde af høj kvalitet og værdi for forretningen
  • Har en god portion humor
  • Er flydende på dansk – både mundligt og skriftligt 
     

Fullrate tilbyder dig:

  • En spændende fuldtidsstilling i en innovativ virksomhed med et højt tempo
  • Åben og uformel atmosfære i et ungt miljø
  • Flad organisationsstruktur med en synlig og tilgængelig ledelse
  • Stor frihed under ansvar
  • Frihed til at skabe nye ideer, udforske nye teknologier og trends (the Google way)
  • Løn efter kvalifikationer, indeholdende pakke med mobiltelefon, fastnet og bredbåndsforbindelse
  • Pensionsordning samt helbredsforsikring
     

Ansøgningsfrist: 28. maj 2017.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.