Find job

Vil du være FDM’s nye digitale senior-projektleder?

Har du en can-do attitude, og brænder du for de digitale medier? Er du samtidig knivskarp i projektledelse og drømmer om at blive en del af et online-team med en stærk move-forward attitude? Så er det dig, vi leder efter!

FDM står midt i en rivende digital udvikling med mange spændende projekter i pipelinen. Digital teamet, som du bliver en del af, er et high-performing team, der skal virkeliggøre en ny digital strategi, ny portalløsning, nyt systemlag, hosting-setup, og nye digitale innovationsprojekter etc. Vi får brug for stærke projektlederkompetencer med stor digital forståelse, som kan tale udviklernes sprog og som kan være med til at sætte FDM på det digitale landkort. Det er ambitionen, at skabe det mest user-orienterede digitale udtryk og værdi for vores medlemmer. 

Vil du med på rejsen?

Du skal arbejde sammen med en masse skarpe hjerner! Digital teamet består i øjeblikket af to PHP-udviklere, en C#, en Frontend-udvikler og Drupal-sitebuilder, to projektledere, en UX’er, digital designer samt en webmaster, koordinator og digital chef. 

Hvilke opgaver skal jeg tage ansvar for?

Din hovedopgave bliver projektledelse, resurse- og budgetstyring af større og mindre digitale projekter fra opgavedefinition til projektevaluering. Du vil få et tæt samarbejde med vores UX’er, designer og udviklere samt vores ørige projektledere. Samtidig vil du være kontaktperson til eksterne leverandører, og du vil komme til at arbejde på tværs af teamet og af hele FDM.

Som digital projektleder skal du med andre ord have stor erfaring og være 100-meter-mester i projektstyring, herunder tidsplanlægning, risikoanalyse, kommunikationsplanlægning, interessentstyring, budgettering etc. 

Du skal tage 1. pladsen i at: 

  • Scope og planlægge digitale projekter
  • Kvalitetssikre og koordinere projekter i samarbejde med vores skarpe udviklere, SCRUM master samt interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Håndtere interessenter, styregruppe og styre risici og ændringer
  • Tage ansvar og ejerskab på projekter, hvor vi bygger løsninger, der integreres med forskellige it-systemer
  • Hjælpe hele FDM med digital/tekniske projekter (fx løbende digital produktudvikling i organisationen) fra idéstadie, til konceptualisering, planlægning og lancering
  • Indsamle og dokumentere krav i samarbejde med SCRUM master og udviklingsteam
     

Hvad kan jeg? 

  • Jeg har prøvet det her før! Og har flere års erfaring i projektledelse…
  • Jeg har erfaring med ledelse af agile arbejdsprocesser i et udviklingsmiljø…
  • Jeg er digitalteknisk stærk, og jeg forstår SCRUM-begreber og UX-muligheder i Digitale løsninger…
  • Jeg forstår at arbejde i spændingsfeltet mellem strategisk organisatorisk projektledelse/planlægning og praktisk teknisk projektledelse (story-making/tekniske kravspecifikationer) i et udviklingsteam…
  • Jeg er en stærk kommunikatør…
  • Jeg har veludførte digitale projekter i bagagen…
  • Jeg har næse for strategi, koncept- og udviklingsmuligheder...
  • Jeg er udadvendt og struktureret, og tager naturligt ansvar i teamet…
  • Jeg kan skabe fremdrift og har det digitale overblik…
  • Løsningsorienteret og proaktiv…
  • Jeg har en relevant uddannelse i projektledelse…
     

Du får…

...en spændende stilling i et uformelt arbejdsmiljø med 12 engagerede kollegaer, der alle brænder for de digitale medier og deler viden med hinanden hver dag. Da digitale projekter er øverst på dagsordenen hos FDM, udvider vi løbende og bliver endnu flere i afdelingen i løbet af 2017. Vi har vigtige opgaver og projekter og giver den altid en ekstra indsats. Vi arbejder målrettet og ambitiøst med stor frihed og mulighed for at designe egne arbejdsmetoder. FDM er en social arbejdsplads med plads til den enkelte – og så har vi det også sjovt på kontoret samtidig med, at vi går efter resultater! 

Vi giver dig en lønpakke som bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og et FDM-medlemsskab. Derudover har du mulighed for at melde dig til en frokostordning, massageordning og bruge vores motionsrum i kælderen. Du har selvfølgelig også adgang til lækker kaffe i kaffemaskinen! Hvis du vil med på rejsen, så send en ansøgning! Er du mere en ”Show-me” end en ”Write-me” type, er du velkommen til at skrive en kort ansøgning og henvise til Linkedin eller andre steder, hvor vi kan finde information om dig, dine kompetencer og erfaringer. 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores digitale chef, Peter Bruhn, på tlf.: 45 27 08 20. Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi glæder os til at møde dig og din ansøgning snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager dem via den elektroniske formular. 

OM FDM

FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret er placeret i Lyngby. FDM er med 236.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager omkring biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål. FDM arbejder for at fremme trafiksikkerheden og en del af dette arbejde foregår på internationalt plan i tæt samarbejde med de øvrige landes bilklubber. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Lyngby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.