Find job

Alsidig IT-udvikler til Air Greenland

Er du selvstændig, struktureret og proaktiv, og klar til support og udvikling af Air Greenland’s IT-løsninger? Så tilbyder vi et afvekslende og til tider travlt job i en dynamisk og spændende virksomhed.

Som følge af øget fokus på Datawarehouse og BI-løsninger, samt effektivisering af processerne ved øget digitalisering og integrationer mellem IT-løsningerne, ønsker Air Greenland at styrke den interne IT-udvikling. Derfor søges en erfaren og alsidig IT-udvikler til ansættelse snarest muligt.

Jobprofil

Som IT-udvikler i Air Greenland bliver du en del af IT-teamet på i alt 8 personer, hvoraf 7 er placeret i Nuuk og 1 i København.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Support og videreudvikling af Air Greenlands IT-løsninger
  • Administration, optimering og vedligehold af MS-SQL-databaser
  • Overvågning og drift af Datawarehouse og BI-løsninger
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af Datawarehouse og BI-løsning i samarbejde med afdelingerne
  • Udarbejdelse af dokumentation
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af data integration for forskellige systemer
  • Support til bruger og afdelinger
  • Deltage i diverse IT-relaterede projekter
  • Deltage i døgnbemandet IT-vagtordning
     

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring fra lignende stilling
  • Relevant IT-faglig uddannelse, som f.eks. Datafagtekniker, Datamatiker eller tilsvarende
  • Erfaring med en eller flere af følgende teknologier og metoder:
    - Microsoft SQL-Server og gerne Oracle
    - Microsoft Integration Services og ETL-processer generelt
    - Microsoft Analysis Services, Multidimensionelle og/eller Tabulare-modeller
    - Microsoft Reporting Services
    - Opbygning af Data Warehouse efter optimale standarder og principper
    - Master Data Management
    - Visual Studio og TFS
    - Power BI
    - Tableau
    - Excel/Power Pivot
    - Du behersker dansk og kan begå dig på engelsk og evt. grønlandsk
     

Som person er du selvstændig, struktureret og proaktiv. Du er god til at bevare overblikket i en presset situation og kan prioritere opgaverne. Du er tålmodig, positiv og udadvendt og god til at kommunikere med brugerne. Du udviser ansvarlighed og engagement og forstår vigtigheden af et godt samarbejde.

Aflønning vil være i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

Du kan indhente yderligere oplysninger hos IT-chef Karsten Munk på telefon 343150 eller pr. e-mail kmunk@airgreenland.gl.

Send din ansøgning med relevante papirer via ansøgningsknappen nederst på siden, senest den 19. maj 2017. Tiltrædelse efter aftale.

Air Greenland har en stolt tradition for at forstå de særlige behov Grønland har til luftfart. Virksomheden servicerer Grønlands befolkning, turister og erhvervskunder under de forhold, som naturen og afstanden mellem byer og bygder skaber. Dette gør virksomheden til et af verdens mest komplekse luftfartselskaber. Virksomhedens ca. 550 ansatte bidrager til en omsætning på 1,2 mia. kr. årligt, hvilket udgør 15 % af Grønlands BNP. Ca. 75 % af de ansatte har arbejdsplads i Nuuk, resterende langs kysten og i København. Grønlandsk er Air Greenlands førstesprog, hernæst kommer dansk og engelsk.       

Har du spørgsmål til stillingen, eventuelt vedrørende arbejdspladsen eller fysiske forhold, er du meget velkommen til at kontakte HR afdelingen på mail hr@airgreenland.gl eller telefon 343201.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Nuuk

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.