Find job

DevOps til Capgemini Sogetis Service Desk

Du knuser problemer og sikrer driften

Capgemini Sogetis Service Desk yder 3rd level support til sygehusene i Region Midt, Region Nord og Region Syddanmark, og som DevOps hjælper du kundernes driftsansvarlige og systemforvaltere, hvis der er problemer med det software vi har leveret. Specifikt drejer det sig om Bookplan, et ressourceplanlægnings- og aftalebookingsystem, der bruges på 40% af landets hospitaler. Det giver dig en varieret hverdag, der byder på både analyse af incidents, debugging og fejlfinding, fejlrettelser til hotfixes, udvikling og optimering af deploy scripts, teknisk support til driftsmiljøer, release management m.v.

De nævnte regioners hospitaler er afhængig af at vores software virker, så det er alvor, når de henvender sig. Du knuser problemerne med den rette kombination af myndigt overblik og overlegne skills, der giver kunderne ro i maven hele vejen.

Brede kompetencer og iskoldt overblik

Du er uddannet datalog, ingeniør, datamatiker eller lignende. Det er en fordel - men ikke et krav - at du har erfaring med arbejde i en service eller supportafdeling. Samarbejdet med kunderne foregår efter ITIL Change Management processen, som vi lærer dig, hvis du ikke allerede kender den. Du er velbevandret og nysgerrig inden for software og softwareudvikling, og du ser arbejdet i vores Service Desk som en enestående mulighed for at beskæftige dig bredt med en lang række forskellige teknologier og værktøjer. For at hjælpe vores kunder bedst muligt, skal du kunne trække på din praktiske erfaring med en eller flere af følgende teknologier:

  • Java SE / Java EE
  • Container-teknologier som Docker el. openshift
  • VMWare
  • Oracle SQL
  • Bash scripting (Linux)
  • Groovy
  • Gradle
  • JBoss Application Server
  • Angular2 – Typescript
     

Som person er du udpræget serviceminded, du kan sætte dig i kundernes situation og møde dem der, hvor de er, for at hjælpe dem bedst og hurtigst muligt. Du kan klare det meste på egen hånd, bevarer altid det iskolde overblik og trives med at løse problemer og levere løsninger under tidspres. Når det går hektisk for sig, er det dig, der går forrest og kommunikerer roligt og effektivt med alle parter indtil krisen er ovre og du igen har bevist, hvem det er, der har styr på det hele.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor et tæt samarbejde og sparring er med til at sikre din løbende kompetenceudvikling. Capgemini Sogetis Service Desk hører til afdelingen ADM West i Aarhus, hvor omkring 40 kolleger glæder sig til at byde dig velkommen i en virksomhed, hvor dygtige folk har alle muligheder for at skabe deres eget job og karriere.

Ansøgning og kontakt

Send os din ansøgning senest 30.06.2017 ved at klikke på linket nederst på siden. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefkonsulent Jesper Christensen på telefon 5218 9378. Du kan læse meget mere om Capgemini Sogeti på vores hjemmeside.

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 180.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Cap Gemini SA, noteret på børsen i Paris.

Capgemini har været repræsenteret i Danmark siden 1984. I 2002 dannede Cap Gemini-koncernen datterselskabet med navnet Sogeti i seks lande, for dermed at fokusere på det voksende lokale IT-marked. Sogeti Danmark A/S blev dannet den 28. juni 2006. Den 1. januar 2014 blev Capgemini Danmark A/S og Sogeti Danmark A/S sammenlagt under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S.

Du bliver en del af et inspirerende og innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk. Er du drevet af at lære nyt, kan vi via vores kunder og interne projekter, give dig muligheden for at se ting i et nyt perspektiv og dermed lære ting, man ikke kan andre steder.

  • Udfordrende opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team
  • Adgang til internationalt netværk og faglige communities
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder med en veldefineret kompetencemodel
  • Varierende opgaver i flere forskellige brancher
  • Lønpakke med bonusordning, flekstid og sundhedsforsikring
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.