Find job

Agil projektleder

Brænder du for digital udvikling? Har du et stort drive og tager naturligt ansvar? Er du samtidig knivskarp i projektledelse og drømmer om at blive en del af et digitalt udviklingsteam med en stærk move-forward attitude?

Så er det dig, vi leder efter til et barselsvikariat af omtrent 1 års varighed!

FDM står midt i en rivende digital udvikling med mange spændende projekter i pipelinen. Vores agile projektleder går på barsel, og vi får derfor brug for en barselsvikar til digitalteamet. Du bliver en del af et high-performing team, der skal virkeliggøre en ny digital strategi, ny portalløsning, nyt systemlag, hosting-setup, og nye digitale innovationsprojekter etc. Vi får brug for stærke projektlederkompetencer med stor digital forståelse, som kan tale udviklernes sprog og som kan være med til at sætte FDM på det digitale landkort. Det er ambitionen, at skabe det mest user-orienterede digitale udtryk og værdi for vores medlemmer.

Vil du med på rejsen?

Du skal arbejde sammen med en masse skarpe hjerner! Digital-teamet består i øjeblikket af PHP-, C#-, Drupal- og frontend-udviklere, samt UX’er, designer, webmaster, koordinator, projektledere og en digital chef.

Hvad skal jeg tage ansvar for?

Dine hovedopgaver bliver projektledelse, Scrum Master-opgaver og projektplanlægning på tværs. Du skal bistå og selv afholde SCRUM discipliner som stand-ups, sprintplanning, demo/retrospektiv møder og refinements. Du vil altså få et tæt samarbejde med hele teamet samt vores øvrige projektledere og Scrum Master.

Du får desuden et nært samarbejde med vores onlinekoordinator, da vi har brug for løbende at sikre det samlede overblik over både driftsopgaver og projekter, så vi får den rigtige prioritering, fremdrift og kan overholde deadlines.

Du skal tage 1. pladsen i at: 

  • Scope og planlægge digitale projekter
  • Koordinere og sikre godt samarbejde med Product Owners i huset
  • Planlægge i korte sprints, samt holde overblik over tidsplaner og leverancer på længere sigt
  • Vedligeholde sprint-backlog
  • Håndtere interessenter, styregruppe og styre risici og ændringer
  • Tage dagligt ansvar for at teamet kan udføre deres opgaver
  • Sikre at leverancer er veldefinerede og godkendte - både teknisk og afklaret med projektejere
  • Sørge for daglig koordinering med Scrum Master samt online koordinator om overlappende opgaver, driftsopgaver eller akutte fejlrettelser.
     

Hvad kan jeg? 

  • Jeg har prøvet det her før!
  • Jeg har formentlig en relevant uddannelse i agil projektledelse
  • Jeg er en god kommunikatør
  • Jeg har erfaring med ledelse af agile arbejdsprocesser i et udviklingsmiljø
  • Jeg er digital-teknisk stærk, og jeg forstår SCRUM-begreber og UX-muligheder i digitale løsninger
  • Jeg er udadvendt, glad og struktureret, og tager naturligt ansvar i teamet
  • Jeg kan arbejde i CMS
  • Jeg er løsningsorienteret og proaktiv og tager imod praktiske opgaver efter behov
  • Jeg kan holde mange bolde i luften uden at tabe overblikket
     

Du får…

… en spændende stilling i et uformelt arbejdsmiljø med 13 engagerede kollegaer, der alle brænder for de digitale medier og deler viden med hinanden hver dag. Da digitale projekter er øverst på dagsordenen hos FDM, udvider vi løbende og bliver endnu flere i afdelingen i løbet af 2017. Vi har vigtige opgaver og projekter og giver den altid en ekstra indsats. Vi arbejder målrettet og ambitiøst med stor frihed og mulighed for at designe egne arbejdsmetoder. FDM er en social arbejdsplads med plads til den enkelte – og så har vi det også sjovt på kontoret samtidig med, at vi går efter resultater!

Vi tilbyder en lønpakke som bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og et FDM-medlemsskab. Derudover har du mulighed for at melde dig til en frokostordning, massageordning og bruge vores motionsrum i kælderen. Du har selvfølgelig også adgang til lækker kaffe i kaffemaskinen kvit og frit! Barselsvikariatet strækker sig over ca. 1 år.

Hvis du vil med på rejsen, så send en ansøgning! Er du mere en ”Show-me” end en ”Write-me” type, så er du velkommen til at skrive en kort ansøgning og henvise til LinkedIn eller andre steder, hvor vi kan finde information om dig, dine kompetencer og erfaringer.

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores digitale chef, Peter Bruhn, på tlf.: 45 27 08 20. Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid. Vi glæder os til at møde dig og din ansøgning snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager dem via ansøgningsknappen nederst på siden. 

Om FDM

FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik. Vi er 300 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret er placeret i Lyngby. FDM er med 236.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager omkring biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål. FDM arbejder for at fremme trafiksikkerheden og en del af dette arbejde foregår på internationalt plan i tæt samarbejde med de øvrige landes bilklubber. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Lyngby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.