Find job

DevOps specialist til teknisk support

Brænder du for at gøre en forskel og vil du gerne være med til at øge vores kunders værdi af deres IT-systemer?

Jobbet

Vi søger en erfaren DevOps specialist til teknisk fejlsøgning, opsætning, opfølgning og event management.

Du bliver tilknyttet en stor offentlig kunde med mange installationer, hvor du kommer til at arbejde med fejlsøgning, konfigurationer, rådgivning og opfølgning på tekniske komplicerede sager. Der er tale om 2nd line support, men opgaverne har karakter af 3rd line support.

Stillingen er placeret i vores Service Desk i forretningsenheden Public & Private, der udvikler og vedligeholder IT løsninger til det offentlige og private Danmark. Service Desk har ansvar for at visitere og behandle incidents og service requests for en række løsningerne på forskellige platforme, typisk på en Linux eller Microsoft platform med en underleverandør som driftspartner.

Fysisk kommer du til at sidde sammen med det projektteam, der arbejder med kundens løsning. Du får således et faglige fællesskab med de andre projektdeltagere f.eks. udviklere, testmanager, IT-arkitekt og projektleder. Desuden vil du få samarbejde med kundens andre IT leverandører.

Der er tale om en stilling med vægt på teknisk opfølgning samt driftsovervågning, hvilket omfatter opfølgning på databasekonverteringer, integrationer, konfigurationer, fagsystemer, databaser og hardware. Der er tale om en spændende stilling med varierende opgaver, hvor du får mulighed for at komme rundt om mange faglige problemstillinger og udvikle dig yderligere.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • Yde 2nd line support med hovedvægten på teknisk fejlfinding og opfølgning
  • Foretage driftsovervågning og event håndtering i form af opfølgning på alarmer, samt løbende foretage tuning af alarmer gennem en kontinuerlig forbedringsproces
  • Indgå i en vagtordning med henblik på at yde support uden for almindelig arbejdstid
  • Deltage i løbende udvikling af processer og værktøjsunderstøttelse på tværs af løsninger
     

Service Desk spiller en central rolle, når der opstår kritiske fejl eller driftsforstyrrelser. Du er derfor i stand til at holde hovedet koldt og foretage den nødvendige kommunikation og eskalering.

Dine kompetencer og din personlighed

Vi forestiller os, at du har en DevOps profil og det er vigtigt, at du har en tung teknisk erfaring. Du er i stand til at lave fejlsøgning på SQL server og analysere datakonverteringer op mod applikationsdata. Måske har du arbejdet med 3rd line support eller måske har du tidligere arbejdet som udvikler. Det vigtige er, at du har stærke tekniske kompetencer og er i stand til at foretage kompliceret teknisk fejlfinding.

Du har praktisk erfaring med og stor indsigt i supportprocessen. Du er vant til at arbejdede med SLA’er og kender ITIL processerne. Du har en god forståelse for kundens og projekternes behov, og du er i stand til at balancere imellem dem.

Du behøver ikke at have dyb erfaringer med alle nævnte områder, men du har veldokumenteret erfaring og du er i stand til at sætte dig ind i nye områder.

Tekniske kompetencer:

  • SQL server samt opfølgning på datakonverteringer
  • Windows server versioner
  • Linux (RedHat/CentOS)
  • Netværk og general infrastruktur (AD)
  • Powershell
  • Erfaring med .Net
  • Erfaring med driftsovervågning
     

Personlige kompetencer:

  • Du er selvstændig og struktureret og kan holde en rød tråd og struktur i dit arbejde
  • Evner at tilpasse sig forskellige forhold samt sætte sig ind i nye platforme og forretningsdomæner
  • Service minded med pædagogisk sans
  • Du er i stand til at gå forrest i teamet og du involverer dig i de daglige opgaver
     

Derudover er det en fordel, hvis du har:

  • En relevant IT-uddannelse
  • Erfaring med ITSM værktøjer – gerne Cherwell
  • ITIL certificering eller anden relevant certificering
  • Erfaring med gennemførsel af kvalitets- og procesforbedringer
     

Endvidere taler og skriver du flydende dansk og mestrer også engelsk.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Senior Project Manager, Inger Marie Morell Vestergaard på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: København

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 750+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, New Zealand, Rumænien, Singapore, Sverige, Tyskland, UK og USA. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.