Find job

Knowledge Cube søger flere forretningsanalytikere

Brænder du for at omsætte forretning til værdifuld digitalisering? Vil du være med til at skabe de bedste it-løsninger på de nyeste teknologistakke? Vil du være en del af en dynamisk og agil organisation, der vækster, så søger Knowledge Cube lige nu flere forretningsanalytikere.

Dine arbejdsområder

Du vil arbejde med forretningsanalyse i helt bred forstand. Forretningsanalytikere hos Knowledge Cube arbejder med alt fra dokumentation til facilitering af workshop og planlægning af projektforløb.

Som forretningsanalytiker arbejder du tæt sammen med kunder og kollegaer i agile teams, hvor du er bindeleddet mellem kunden og udviklerne, hvor det er vigtigt at kunne forstå kompleks forretning samt formidle og omdanne denne forretning til en it-løsning.

Dine arbejdsområder vil bl.a. inkludere:

  • Besvarelse af nationale og europæiske udbud på offentlige it-systemer, hvor fokus er på udarbejdelse af funktionelle og ikke-funktionelle løsningsbeskrivelser.
  • Udarbejdelse af forretningsmæssige løsningsforslag.
  • Udarbejdelse af ikke-teknisk dokumentation.
  • Facilitering af workshops og møder.
  • Projektplanlægning og -udførsel.
  • Testplanlægning og -udførsel.
     

Vi forventer, at du

  • Har en relevant videregående uddannelse såsom Cand.it, Cand.merc.dat eller lignende.
  • Har evnen til at sætte dig ind i komplekse forretningsområder og problemstillinger.
  • Overvinder barrierer og når i mål til tiden gennem vedholdenhed, nytænkning og sparring.
  • Er dygtig til at kommunikere i tale og på skrift.
  • Har overblik og arbejder struktureret.
  • Er analytisk, nysgerrig og initiativrig.
  • Er en god kollega, socialt og fagligt.
     

Vi tilbyder dig

  • Et spændende job i et dynamisk og ungt miljø.
  • Dygtige og engagerede kollegaer med et højt fagligt niveau.
  • Et ambitiøst karriereforløb med faglig og personlig udvikling gennem stort ansvar og tæt samspil med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.
  • Fleksible og attraktive arbejdsforhold.
  • Moderne kontor beliggende centralt i København lige over for IT Universitet.
  • Gode sociale arrangementer, blandt andet sommerfest og ugentlig fredagsbar.
     

Om Knowledge Cube

I Knowledge Cube leverer vi skræddersyede it-projekter og digitale løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Det er vores mission at levere digital værdi til og for vores kunder. Vi lægger afgørende vægt på kvalitet og brugervenlighed i vores løsninger og sætter høje krav til os selv og til de løsninger, som vi laver.

Hos Knowledge Cube har vi en flad organisationsstruktur, hvor vi lægger vægt på en åben og inkluderende kultur, hvor der ikke er langt mellem skrivebordene og altid kort til en hjælpende hånd fra en kollega. Vi tilrettelægger karriereforløb for hver enkelt medarbejder, der sikrer såvel faglig som personlig udvikling. Vi er bevidste om, at det ikke kun handler om arbejde, så vi lægger stor vægt på sociale arrangementer og aktiviteter samt holder en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Er du interesseret?

Send CV og motiveret ansøgning til os på info@knowledgecube.net. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til os på +45 33 98 46 00.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Hos Knowledge Cube bestræber vi os på at skabe den rette work-life balance. Dette kræver fleksibilitet fra både dig og os.

Vi ved, at alle projekter har perioder, hvor der er behov for at lægge ekstra timer. Derfor har vi for længst indført en attraktiv ordning vedrørende overtid, hvor du kan vælge mellem at få udbetalt din overtid eller at afspadsere.

Samtidig ved vi, at der kan være perioder i din karriere, hvor selv nogle timers nedsat arbejdstid, har stor betydning for ens dagligdag uden for jobbet.

Derfor er vi fleksible og forventer, at du ligeledes er fleksibel.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.