Find job

Network Security Specialist til udvikling af DSV’s globale netværkssikkerhed

DSV søger en højt kvalificeret Network Security Specialist, der har evnerne og motivationen til at drive og udvikle netværkssikkerheden for en af verdens største logistikvirksomheder.

Med opkøbet af logistikkoncernen UTI i januar 2016 voksede DSV med 20.000 medarbejdere, så vi i dag er i alt 44.000 ansatte i 1.200 afdelinger på tværs af 80 lande.

Integrationen af UTi’s systemer og netværk er i fuld gang, så du træder ind i stillingen på et spændende tidspunkt, hvor du varetager integration, udvikling og drift af vores samlede netværkssikkerhed. Stillingen giver dig stor indflydelse og muligheden for at påvirke vores udvikling i et globalt perspektiv.

Udvikling og ansvar i et internationalt miljø

I din nye afdeling, Network Architecture, varetager vi DSV’s netværk, som drives af 4 datacentre og 4.000 servere. Vi udvikler og forbedrer kontinuerligt netværkssikkerheden, så den er tilpasset DSV’s forretningsmæssige udvikling. Vi går langt for at bevare den bedst mulige sikkerhedsopsætning, så du kommer kun til at arbejde med de nyeste og bedste teknologier.

Vi tilbyder en fleksibel stilling med gode muligheder for at arbejde hjemme, når det er nødvendigt. Da du er en del af en global organisation, kan du forvente enkelte rejsedage om året.

Afdelingen er placeret i Hedehusene, men du har et tæt samarbejde med nære kolleger på 5 kontinenter.

Tag ansvar for vores netværksinfrastruktur

Som Network Security Specialist sikrer du vores sikkerhedsinfrastruktur i en stilling, der fordeler sig bredt mellem drift, optimering og nyudvikling. Du spiller en central rolle i design, opbygning, implementering og dokumentation af sikkerhedsløsninger til vores netværk.

Dine opgaver inkluderer:

  • Drift og udvikling af vores sikkerhedsprodukter
  • Yderligere udvikling af websikkerhed, proxyløsninger og tilgang til datacentre
  • Teknisk sparring for 2. line support
     

Du har specialistviden inden for især Ciscos sikkerhedssystemer

Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring på koncernniveau. Du har gerne erfaring med routing, firewalls wan-optimering og store trådløse opsætninger. Derudover har du minimum Cisco CCNP Security-certificering og har indgående kendskab til Ciscos:

  • Adaptive Security Appliances
  • Firepower services
  • Web Security Appliances
  • Identity Service Engine
  • Cisco Security manager
     

Vi lægger desuden vægt på, at du er struktureret, serviceminded og udadvendt i dit arbejde. Du forstår og arbejder efter ITIL, og så er du analytisk og målrettet, når du står over for nye udfordringer. Da koncernsproget er engelsk, taler og skriver du engelsk på højt niveau.

Er du vores nye Network Security Specialist?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead Jimmi Hvidtfeldt på tlf. +45 4320 3895. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning på engelsk via ansøgningsknappen nederst på siden hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

Global Transport and Logistics

Vi leverer dagligt transport- og logistikløsninger til tusindvis af virksomheder i over 80 lande fordelt på seks kontinenter. Vi har en global rækkevidde, men vores kontorer og medarbejdere er altid tæt på kunderne. Læs mere på www.dk.dsv.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hedehusene

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.