Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

.NET-udvikler til spændende udviklingsmiljø

Går du op i kvalitetskode og godt ’håndværk’, når der skal designes software?

Hos DFDS bliver du en del af et unikt miljø med 50 udviklere samlet på adressen i København. Vi gør meget ud af at opkvalificere vores medarbejdere, så du får de bedste rammer for at udvikle dine evner – du skal blot være åben og nysgerrig på dit fagområde samt have lysten til at samarbejde med dygtige kolleger i et agilt miljø, hvor vi kører Scrum by-the-book.

Vær med til at udvikle software-suiten på passagerområdet

Som udvikler bliver du en del af en yderst professionel IT-afdeling med co-located Scrum-teams. Du kommer primært til at beskæftige dig med software-suiten for passagerområdet i DFDS, herunder vores finansområde samt passagerbookingssystem, som håndterer alt fra bookinger og interface til tredjepartsportaler, automatisk fakturering og integration med eksterne systemer.

Du kommer derfor til at udvikle i et komplekst system, som understøtter en lang række systemer og processer for vores interne backoffice-funktioner. Vores mål er løbende at forbedre brugeroplevelsen samt inkorporere nye teknologier. Fordi vores kunder sidder internt i huset, har du sammen med teamet mulighed for at få en god dialog og modtage kundernes umiddelbare feedback på systemerne i løbet af udviklingsprocessen.

Et agilt miljø med fokus på continuous improvement

I det daglige indgår du i et mindre Scrum-team på 5-7 personer, hvor du primært samarbejder med udviklere, testere, domæneeksperter samt vores Scrum Master. Det er en gruppe med en høj grad af motivation og selvorganisation – både som team og individuelt. I teamet arbejder vi med Scrum by-the-book, hvilket blandet andet betyder, at du som udvikler er med til at skabe strukturerne og arkitekturen for vores løsninger. Du får blandt andet på vores refinement-møder rig mulighed for at byde ind med din viden.

Dygtig C# .NET-udvikler med en god forståelse for objektorienteret programmering

En udfordring i rollen vil være at danne dig et overblik over og opbygge viden om et omfangsrigt domæne, som afspejler sig i en tilsvarende kompleks software. Derudover er det vigtigt, at du kan sætte dig ind i forretningens krav samt bruge din tekniske viden til at omsætte deres behov til den helt rette løsning. Endelig skal du have lysten til selv at drive dine opgaver og vokse i rollen.

Dine kompetencer:

  • Du har en IT-relateret baggrund og erfaring med C# .NET.
  • Du har en god forståelse for objektorienteret programmering.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til SQL – både i forhold til udvikling op mod database samt databasedesign.
  • Du er indstillet på at arbejde agilt med fokus på continuous improvement.
  • Da vi arbejder hen imod microservice og event driven arkitektur, vil erfaring med dette være et plus men ikke et krav.
  • Du begår dig flydende på dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 88 63 00 74.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest fredag d. 23. juni 2017 via ”søg jobbet her” linket nederst på siden. Tiltrædelse er snarest muligt men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.