Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Business process manager til ny ERP-implementering

Vil du lede implementeringen af vores nye ERP-system? Og vil du:

  • Samarbejde tæt med vores ledelse, kolleger på tværs af Daka og vores eksterne leverandør om at skabe den ERP-løsning, vi har brug for?
  • Have en uforudsigelig hverdag i en virksomhed med mange forretningsområder?
  • Være en del af en veldrevet og økonomisk velfunderet, international virksomhed?

Varetag implementeringen af vores nye ERP-system

Du får en nyoprettet stilling og ansvar for at lede implementeringen af vores nye ERP-system og systemdesign. Du står derfor også for at samle og analysere organisationens ERP-behov. Til at hjælpe dig har du en projektleder samt alle dine kolleger på tværs af ledelsen, produktion, salg, transport, økonomi og teknik. Du refererer direkte til vores CFO.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Oversætte og designe vores organisations behov til vores eksterne ERP-leverandør.
  • Udvikle den nye løsning i samarbejde med vores eksterne leverandør.
  • Implementere beslutningsstøttesystemer og administrative styringssystemer i vores nye ERP.
  • Implementere systemer til understøttelse af interfaces til kunder og andre eksterne partnere.
  • Styre porteføljen af forbedringsforslag.

Bliv en del af en videntung organisation

Som business process manager bliver du en del af et fagligt tungt miljø, hvor du deler gange og hverdag med mange ingeniører og økonomer. Derfor får du også velovervejede inputs og sparring fra dine kolleger. Og det gør du i en virksomhed, der gør en stor forskel for miljøet.

Økonomisk eller IT-baggrund og erfaring med implementering af ERP

Som person er du god til at analysere brugernes behov og vælge den bedste løsning, så du kan drive projektet fremad. Du er i stand til at forholde dig kritisk til brugernes ønsker, og du kan inkludere og samarbejde med dine interessenter samt vores ledelse. Endelig er du struktureret, så du får detaljerne med i dit løsningsdesign.

  • Du har en universitetsuddannelse på bachelor- eller kandidatniveau inden for IT eller økonomi.
  • Du har gerne erfaring med implementering af komplekse ERP-systemer i en logistik- og/eller produktionsvirksomhed.
  • Du har erfaring med Microsoft Dynamics AX, SAP eller et andet ERP-system.
  • Du har kørekort, så du kan bruge en mindre del af din tid på at besøge vores afdelinger i hele landet.
  • Du taler og skriver dansk samt engelsk, som er vores koncernsprog.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte it-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Iben Banghøj Blom på 38 32 34 36.

Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen er du velkommen til at kontakte CFO Jan Isager på 51 56 47 05/jai@daka.dk eller IT-chef Kenneth Borch på 51 56 47 11/keb@daka.dk.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via ansøgningsknappen nederst på siden. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Daka

Daka er en del af den internationale SARIA-koncern, som fremstiller kvalitetsprodukter til fødevarer, foder, landbrug, aqua-industrien og industriel anvendelse. Virksomhedens hovedfokus ligger på fremstilling af højkvalitetsproteiner og -fedt fra animalske biprodukter. Derudover er SARIA aktiv inden for området vedvarende energi (biodiesel og biogas), og er en stor udbyder af tjenesteydelser til landbrugs- og fødevareindustrien.

Læs mere om din fremtid hos os på www.daka.dk.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Iben Banghøj Blom

Tlf. +45 38 32 34 36
Mail: ibb@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hedensted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.