Find job

Systemudviklingschef

Kunne du tænke dig at lede et erfarent udviklerteam samt tage ejerskabet og det faglige ansvar for eget produktområde? Og vil du guide, coache og udvikle dit hold, mens I arbejder på en solid egenudviklet platform med store ambitioner?

Har du erfaring med systemudvikling og ledelse af IT-projekter, så tilbyder vi dig en unik mulighed for at udleve dine ambitioner som klassisk udviklingschef. Du sætter hold til projekterne. Du skaber processerne. Og du agerer sparringspartner for erfarne kolleger, så vi hele tiden udvikler bedre.

Stå i spidsen for systemudvikling

Med udgangspunkt i vores forretnings- og IT-strategi, driver du den eksisterende systemportefølje inden for forretningsområdet Safekeeping & Custody. Her har du ansvaret for, at vi til stadighed er i stand til at udvikle og levere services på konkurrencemæssige vilkår til vores kunder. Det indebærer, at du og dit team videreudvikler vores platform gennem design, bygning og test af løsninger. Og at du hele tiden videreudvikler dit team.

Du kan fokusere på IT-udvikling

Vi har en produktafdeling, som varetager vores kunder samt de langsigtede initiativer. Ligeledes har vi en afdeling for releasestyring, lancering, drift og support. Det giver dig rig mulighed for at fokusere på IT-udvikling og dit team af erfarne udviklerprofiler, som virkelig kan deres kram. Desuden bliver du en del af et team på 3 systemudviklingschefer, som står klar med faglig sparring. Hver opgave dit udviklerteam løser strækker sig typisk 3-4 måneder. For dig indebærer det, at du:

  • disponerer over indkomne opgaver
  • udvikler og vedligeholder kommunikationslaget ud mod kunderne
  • sikrer, at systemerne understøtter forretningsstrategier gennem en fleksibel og fremtidsrettet teknologi og arkitektur
  • sikrer, at afdelingen leverer gode tekniske løsninger, inden for økonomi, forretningsmæssige behov samt sikker og stabil drift – til interne såvel som eksterne kunder og samarbejdspartnere
  • sikrer effektive interne processer, der bidrager til videreudvikling af udviklingsmetoder og det teknologiske fundament
     

Den helstøbte IT-leder

Vi leder efter en helstøbt leder. Med det mener vi, at du favner mangfoldighed og ser på dine udvikleres potentiale. Du kan sætte det rigtige hold og drive det. Derfor er det også vigtigt, at du kan tage ansvar, planlægge, delegere og styre hver opgave, så dit team performer bedst muligt. Du går analytisk og struktureret til værks, så du hver gang sætter det bedste hold til hver enkelt opgave. Og dine medarbejdere er aldrig i tvivl om, at de har en solid, faglig sparringspartner og coach i dig. Vi forestiller os, at du:

  • har en lang videregående uddannelse som f.eks. ingeniør, datalog eller cand.merc.dat. Alternativt er du datamatiker med erfaringer og kurser, der matcher denne stilling
  • har relevante certificeringer såsom Prince2, ITIL og tilsvarende
  • har minimum 5 års erfaring med systemudvikling og ledelse af IT-projekter i en større virksomhed eller hos en større IT-leverandør samt ledelseserfaring, enten som afdelingsleder eller teamlead
  • måske har erfaring fra en industri, hvor digitale forretningsmodeller og IT-løsninger er nøglefaktorer, fx inden for bank, pension, forsikring, telekommunikation eller energi
  • har en opdateret og bred viden om udviklingsmetoder, teknologi og løsninger
  • mestrer dansk og engelsk på forhandlingsniveau
     

Vil du sætte dine ledelseskompetencer i spil hos os?

Human Capital Group håndterer alle ansøgninger for VP, så send din ansøgning til JSH@HCG.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Sahl Hvass på telefon 7024 1200 eller 3028 9013. Tiltrædelse er snarest muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.