Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Teknisk supporter – level 3

Kan du knække selv de mest komplicerede koder og softwareproblemer?

Vil du være en del af en lille, innovativ virksomhed i vækst, der sælger skræddersyede softwareløsninger til store danske og internationale kunder i forsikringsbranchen?

Bliv en del af et hold visionære kolleger

Du bliver en del af en ung virksomhed, der oplever stor vækst. Vores kunder henvender sig direkte til os, og vores kundeportefølje tæller alle led i forsikringskæden, da alle vil tættere på forbrugeren. Siden vores start i 2010 er mange nye ansigter kommet til, og vi er i dag 50 kolleger på vores kontor på Gammel Kongevej.

Kundekontakt og kompleks teknisk support

Som teknisk supporter har du en høj grad af direkte kontakt med vores kunder, når du identificerer og løser problemer i kunders systemer. Du bliver oplært af dine kolleger i supportteamet, der ligesom dig selv fejlfinder og koder løsninger i applikationen såvel som i integrationen og datalaget for at supportere kundernes forsikringsprocesser. Du sikrer høj kundetilfredshed ved at:

  • analysere og evaluere supportsager og -data for proaktivt at assistere med tilbagevendende problemer
  • supportere eskalationer og udarbejde root cause-vurderinger til ledelsen
  • samarbejde med R&D-teamet om effektiv fejlfinding
  • lave mindre udviklingssprints hos kunderne
  • supportere produktaktiverings-eskalationer.

Inkarneret kodehaj med sans for service

Du er en inkarneret kodehaj med flair for kundeservice, fordi du allerede har erfaring med at yde support på applikationer. Du arbejder meget selvstændigt, fordi du er god til at prioritere dine opgaver og styre din tid, så du hurtigt kan lægge kursen om, hvis en hasteopgave dukker op. Du er klar til at løfte opgaven som 3. level support, fordi du har:

  • +4 års erfaring med at yde IT-support eller bidrage til IT-projekter, gerne fra forsikringsbranchen
  • dybdegående kendskab til en eller flere udviklingsteknologier (Web Services API, REST API, JavaScript, SQL)
  • indgående kendskab til et moderne udviklingssprog, gerne ECMA-/JavaScript og SQL
  • kendskab til Scrum eller andre agile processer
  • solide kommunikative evner på både dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps på 88 63 00 39.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


IBA – en cloud-baseret forskringsplatform

IBA udbyder skræddersyede softwareløsninger til forsikringsfirmaer, der ønsker at lancere forsikringsprodukter på nettet, der henvender sig direkte til brugeren. Vi tilpasser vores cloud-baserede SaaS platform, IBSuite, der er en yderst konfigurerbar, fleksibel løsning, så den matcher vores kunders behov. Dermed giver vi vores kunder mulighed for hurtigt at markedsføre innovative produktløsninger, der møder kunderne gennem de nye medier platforme – lige der, hvor de er.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Agnethe Taps

Tlf. +45 88 63 00 39
Mail: ata@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.