Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Nysgerrig udvikler søges til stærkt Java-miljø

Vil du arbejde med cutting-edge teknologier og metoder?

Så bliv en del at et udviklingsmiljø, hvor du både får opbakning fra kollegerne og rum til at prøve nye ting. Vi arbejder med de nyeste teknologier inden for softwareudvikling – og vi står klar til at byde dig velkommen i vores udviklingsteam.

Vær med til at udvikle vores kerneprodukt

Hos Novotek Planning Systems udvikler vi softwareproduktet ROB-EX til produktionsplanlægning i industrivirksomheder. Som udvikler bliver din opgave at udvikle kernefunktionalitet og kundetilpasninger i ROB-EX. Det betyder, at du kommer ind over alle facetter af softwareudvikling: fra nyudvikling til optimering af eksisterende systemer.

I den forbindelse bruger du din viden om Java, men du får også indsigt i andre teknologier.

Et agilt udviklingsmiljø med internationale toner

Du bliver en del af et team af dedikerede kolleger i et uformelt miljø, hvor du får ansvar for egne projekter og indflydelse på din egen hverdag, teknologivalg, produktet samt arbejdsmetoder. Udviklingsafdelingen sidder samlet på vores kontor centralt i Odense. Her indgår du i et Scrum-team, hvor du udveksler viden og idéer med 4-5 erfarne udviklere. Vi er et dansk software-team og vi arbejder internationalt med kunder og partnere. Så kommunikation på engelsk er en vigtig del af jobbet.

Få et grundigt introduktionsforløb

Når du starter, laver vi et opstartsforløb, som varer ca. 3 måneder. Her får du ekstra tæt sparring og ugentlige opfølgninger med enten vores Product Owner eller Scrum master. Herfra bygger du løbende på, så du til sidst er ekspert på dit hoveddomæne.

Vores forventninger til dig er, at du er videbegærlig og har lyst til at udvikle og udfordre dig selv. Du trives med at analysere komplekse problemstillinger for derefter at udarbejde løsninger – både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger.

Skarp til Java og lyst til at udvikle dig

Du holder dig opdateret på, hvad der sker i det teknologiske landskab og suger viden til dig. Og du trives i en atmosfære, hvor vi godt kan lide at dykke ned i detaljerne og arbejde fokuseret – for så at dele viden med dine kolleger.

  • Du er uddannet datalog eller civilingeniør – måske kommer du direkte fra studiet eller har et par års erfaring fra en tilsvarende stilling.
  • Du mestrer programmering i Java.
  • Du har meget gerne interesse for eller erfaring med frontend- eller backend-webudvikling og cloud.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Product Manager, Jens Bjerregaard på 63 15 49 31. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 88 63 00 74.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest 20. juni via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nederst på siden. Tiltrædelse er snarest muligt men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om virksomheden

Novotek Planning Systems udvikler softwareproduktet ROB-EX til produktionsplanlægning i industrivirksomheder. ROB-EX anvendes både alene og integreret med ERP-systemer. NOVOTEK er en international koncern med kontorer i Skandinavien og Benelux. I Danmark har NOVOTEK kontorer i Horsens, Odense og Glostrup. ROB-EX-produktet har en stor installeret base i Danmark og internationalt. Se mere på www.rob-ex.com.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.