Find job

Projektkoordinator til informationssikkerhed

Interesserer du dig for informationssikkerhed, og er du god til projektarbejde, er her en spændende mulighed. Du kommer til at drive implementeringen af nye initiativer på sikkerhedsområdet ved at facilitere tværfagligt samarbejde mellem fagspecialister.

Du er tovholder på vores informationssikkerhedsinitiativer

I Region Midtjylland har vi identificeret en lang række initiativer, der skal være med til at styrke informationssikkerheden yderligere. Det gælder eksempelvis udarbejdelse af nye fælles retningslinjer, udbredelse af ISO-standarden og øget sikkerhed på mobile enheder.

Du bliver tovholder for flere af disse tiltag og sikrer, at vi når i mål til aftalt tid. Det gør du ved at involvere de relevante interessenter og koordinere med forskellige ressourceprofiler, vi har i og uden for It-afdelingen. For at yde støtte til initiativejerne hjælper du bl.a. med at:

  • scope og definere de enkelte initiativer
  • identificere interessenter og tilsikre at disse inddrages
  • udfærdige dokumentation
  • facilitere og følge op på møder
  • opdatere og vedligeholde planer
  • udarbejde kommunikationsmateriale
  • udarbejde materiale til afrapporteringsmøder med ledelsen
     

Viborg er dit primære arbejdssted, men du tager jævnligt til møder i Århus, hvor hovedparten af vores samarbejdspartnere sidder.

It-forståelse, koordinatorgen og interesse for informationssikkerhed

Du har it-forståelse og lyst til at fordybe dig i informationssikkerhed, som du har arbejdet med før i andre sammenhænge – f.eks. som sagsbehandler inden for it-området. Du har formentlig erfaring med at styre projektforløb, og det er en fordel, hvis du har tjek på PRINCE2-principperne samt juridisk indsigt. Herudover lægger vi vægt på, at:

  • du er dygtig til at kommunikere på tværs af fagligheder og ledelseslag, og at du formår at omsætte komplekse problemstillinger og tekniske løsninger til et let forståeligt sprog både mundtligt og skriftligt
  • du går til dine opgaver med systematik og selvstændighed, og din nysgerrighed og dit engagement skinner igennem i dit arbejde
  • du formår at engagere kolleger og interessenter, fordi du som person er tillidsskabende og en dygtig relationsbygger
     

Vi tilbyder dig

I It-afdelingen bliver du en del af en åben, uformel og fleksibel arbejdsplads med spændende opgaver og gode kolleger. Du træder ind i Ledelsessekretariatet, hvor vi er 10 medarbejdere, der arbejder med it-sikkerhed og sagsbehandling. Du bliver en del af sagsbehandlerteamet men har et tæt samarbejde med it-sikkerhedsmedarbejderne.

Herudover kommer du løbende til at etablere nye kontakter med kolleger på tværs af organisationen.

Vi er et område med stort fagligt engagement, samtidig med at vi sætter pris på vores humoristiske sans og muligheden for at have det sjovt sammen.

Vi tror på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid og på vores værdier dialog, dygtighed og dristighed.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Ledelsessekretariatet Søren Kjær på 5162 5682 eller soekjr@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 21. maj 2017. Vi forventer at holde samtaler den 1. juni 2017.

Sikker og stabil it-drift til 36.000 brugere i ambulancer, på hospitaler, regionshuse og institutioner 

Region Midtjylland driver alle hospitalerne i Midtjylland, og vi har en af landets største it-afdelinger med omkring 420 medarbejdere. It-afdelingen servicerer regionens ca. 36.000 brugere, der rundt omkring på hospitaler, regionshuse, ambulancer og institutioner er afhængige af sikker og stabil it-drift. Dit engagement i jobbet har derfor stor betydning for rigtig mange mennesker.

Du kommer til at arbejde i en organisation, som i de kommende år står over for mange spændende projekter, der skal leveres så hurtigt og effektivt som muligt med høj leverance- og driftssikkerhed.

Vores Service Desk har flere år i træk fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed – det kan du læse om her.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Viborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.