Find job

Forretningsorienteret IT-supporter søges

Kunne du tænke dig at blive en del af et supportteam, hvor du vil få en central rolle?

Vi søger en dygtig og forretningsorienteret IT-supporter, som motiveres af at kunne hjælpe sine kollegaer med store som små udfordringer, som de ikke selv kan løse. Du vil komme til at arbejde tæt med to andre kollegaer, hvorfor du også trives med teamarbejde.

BWT er i en positiv udvikling med øget salg til private, digitalisering af processer og større behov for it-løsninger, der understøtter vores forretning. En udvikling som it-afdelingen understøtter ved at yde førsteklasses support til vores 240 brugere i hele Skandinavien.

I jobbet som IT-supporter løser du daglige helpdesk-opgaver samt håndtering af telefoni og AV-udstyr. Du bidrager også til at effektivisere driftsrutiner og opgaver via scripts og lign. Derudover løser du vedligeholdelses- og udviklingsopgaver, fejlsøger og dokumenterer it-løsninger. Du vil også skulle deltage i projekter, hvor du bidrager med dine kompetencer inden for it-drift og programmering.

Som person er du proaktiv, handlekraftig og serviceminded. Du tager selvstændigt ansvar for egne opgaver, mål og deadlines, og samtidig trives du med muligheden for selv at tilrettelægge din hverdag. Du er fleksibel og indstillet på lejlighedsvist at skulle arbejde uden for normal kontortid. For dig er det en selvfølge at tænke optimering af systemer og processer i dit daglige virke.

Ud over erfaring inden for IT-support forventer vi, at du:

  • er uddannet datatekniker med speciale i programmering
  • har et godt kendskab til de gængse Microsoft produkter
  • har flair for IT og kendskab til netværk
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • er fleksibel og initiativrig samt grundig med opgaverne
  • besidder et godt humør og er i stand til at bevare overblikket - også i pressede situationer
     

BWT tilbyder et spændende job i en fremtidsorienteret virksomhed, hvor faglig og personlig udvikling samt arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Du vil få dygtige kolleger på alle niveauer, som udgør et dynamisk og kompetent team, hvor der også er plads til en sjov bemærkning. Vi tilbyder frokost- og frugtordning, aktiv personaleforening, pensionsordning, eget fitnesscenter og massageordning.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Michael Christensen, CFO, på tlf. 23 96 00 10.

Ansøgning og CV sendes til mic@bwt.dk senest d. 15. juni 2017.

Tiltrædelse efter aftale.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Greve

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.