Find job

Microsoft .NET systemudvikler til 3F's It-afdeling

Har du minimum 5 års erfaring med .NET, Visual Studio, samt SQL Server og vil du arbejde i et .NET-baseret miljø med de nyeste teknikker fra Microsoft samt brænder du for it-udvikling?

Så har du chancen for at blive .NET systemudvikler i 3F’s It-afdeling som består af 70 medarbejdere inden for projektledelse, udvikling, kvalitetssikring, drift og support. Vi har ansvar for at udvikle, vedligeholde, og drifte it-løsninger til vores a-kasse og forbund. I alt servicerer vi ca. 2.500 brugere fordelt på ca. 160 kontorer i Danmark.

Velkommen til dit nye udviklingsteam:

Som .NET-udvikler i 3F bliver du tilknyttet Udviklingsafdelingen og får 19 kompetente kollegaer. Du bliver en del af et udviklingsteam på 5 personer med direkte reference til udviklingschefen. Du kommer til at arbejde i et .NET-baseret miljø under anvendelse af de nyeste teknikker fra Microsoft, herunder Visual Studio 2017, .NET 4.6, C#, ASP.NET MVC, WCF og SQL2012.

Dine arbejdsopgaver vil primært være centreret omkring projekter, der gennemføres i tæt samarbejde med brugerorganisationen.

Er du systemudvikler med bred erfaring?

  • Du har relevant akademisk baggrund som datamatiker, ingeniør eller lignende
  • Du har minimum 5 års erfaring med .NET, C3, Visual Studio, samt SQL Server og har arbejdet med agile metoder
  • Du er en dygtig C# udvikler med en bred viden om applikationsudvikling i Microsoft .NET
  • Du har solidt kendskab til frontend-udvikling med anvendelse af MVC, Javascript, HTML 5, CSS og JOuery
     

Det er desuden en fordel, hvis du:

  • har kendskab til TFS og release management
  • er bekendt med Kendo UI fra Telerik (Progness)
     

Vi forestiller os at du:

  • har let ved at skabe dig overblik, har en analytisk og velstruktureret tilgang til nye opgaver
  • trives i et travlt og uformelt miljø
  • er engageret og har lyst til at gøre en forskel
  • er udadvendt, positiv og har let ved at samarbejde
     

Vi tilbyder:

  • faglige udfordringer i en organisation med et moderne it-miljø
  • udfordringer – på den gode måde - i samarbejde med kompetente kollegaer
  • ansættelse under overenskomst
  • arbejdsplads med central beliggenhed i København, tæt ved Vesterport station.
     

Flere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til leder af It-udvikling Torben Fischer, It-afdelingen på telefon 88 92 13 00.

Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg jobbet her” nederst på siden senest onsdag den 31. maj 2017 kl. 9.00.

Vi forventer at afholde 1. runde ansættelsessamtaler i juni måned. Vi anvender personprofiltest i forbindelse med 2. samtale. Tiltrædelse hurtigst muligt efter samtalerne.

Fagligt Fælles Forbund, 3F, er med ca. 280.000 medlemmer Danmarks største fagforening. Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlemmernes hverdag, veldokumenteret viden og en grundlæggende tro på social retfærdighed. Vi sikrer medlemmerne uddannelse, godt arbejde med ordentlig løn- og arbejdsforhold – via aftaler med arbejdsgiverne og i dialog med de politiske partier.

Vi er en interesseorganisation i rivende udvikling. Bæredygtige løsninger med fokus på innovation og kvalitet, samt værdiskabende medarbejdere med engagement og initiativkraft, er vores styrke. Læs mere om os på www.3f.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.