Find job

Teknisk Projektleder til spændende stilling

Vil du være med til at sætte retningen for IT-landskabet hos vores kunde?

Dahl & Kjærgaard søger, på vegne af en kunde, en dygtig digital projektleder, der vil medvirke til at bygge fremtidens systemlandskab i virksomheden.

Virksomheden servicerer primært sine kunder online og er i gang med en digital transformation, hvor de arbejder med en lang række IT- og Compliance-tiltag, for at styrke IT-landskabet. De har ambitionen om at sætte nye standarder for IT i tæt samarbejde med dygtige leverandører samt egne medarbejdere.

Projektansvar og overblik

Den nye medarbejder skal fungere som projektleder for tiltag til understøttelse af forretningen ifm. udvikling af nye koncepter og produkter. Samtidig skal vedkommende selvstændigt kunne overtage ansvaret vedrørende IT-problemer på henholdsvis front- og back-office, når IT-chefen er fraværende.

Den præcise fordeling af opgaver mellem IT-chefen og den nye medarbejder aftales under hensyntagen til den rette kandidats kompetencer og vil inkludere nedenstående:

  • opbygge arbejdsredskaber til drift af projekter
  • drive projekter sammen med leverandører
  • definere, dokumentere og drive egne projekter
  • have det daglige overblik over fremdriften i projektporteføljen
  • medvirke til vedligehold af virksomhedens systemarkitektur
  • holde kontakten til samarbejdspartnere
  • Samarbejde med interne stakeholders (salgsorganisationen)
     

Din profil

Vi ser gerne at du har

  • en relevant IT-faglig uddannelse
  • mindst fem års erfaring med projektledelse og udvikling af digitale produkter
  • gode samarbejdsevner
  • næse for projekt- og konceptudvikling
  • indsigt i, og viden om, en eller flere af følgende tekniske discipliner: Linux, Windows server, Informix eller andre relationelle databaser, Java, .NET, SCRUM samt nyere webteknologier
     

Du tilbydes

Ansættelse i en dansk internetbaseret servicevirksomhed præget af entreprenørånd, åbenhed og humor. De gode ideer bydes velkommen og der gives plads til at realisere dem.

Virksomheden tæller ca. 100 fastansatte og studentermedhjælpere.

Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår og en god fast løn, pension og sundhedsforsikring.

Ansøgning og spørgsmål 

Ansøgning og CV sendes via nedenstående ansøgningslink.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Tina Skov på tlf. 9390 6012.

Vi gennemfører samtaler løbende, så send venligst CV og ansøgning snarest muligt, hvis du er interesseret.


I Dahl & Kjærgaard er vi specialister i search & rekruttering samt afledte ydelser som coaching, outplacement og assessment. Siden 1999 har vi hjulpet dansk og internationalt erhvervsliv med at finde og udvikle nøglepersoner med særligt fokus på mellemledere, ledere og specialister. Vi samarbejder med virksomheder i alle størrelser og på tværs af de fleste brancher. Læs mere på dk-hr.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København SV

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.