Find job

Softwarearkitekt til sundheds-it

Systematics Healthcare Business Unit søger en arkitekt som brænder for at gøre en forskel, har passion for kunderne og erfaring med design og udvikling af store kritiske IT-systemer.

Som arkitekt får du mulighed for at være med i front og sætte dit præg på udviklingen af Columna Service Logistics, som er et produkt, der forbedrer hospitalerne for patienter, besøgende og ansatte ved at simplificere logistikken. Det sker blandt andet ved brugen af et nyt innovativt opgavestyringssystem til portører, samt sporing af senge og andet udstyr på hospitalerne via sporingsteknologier.

Dit hovedfokus vil være dels at designe og videreudvikle Columna Service Logistics, i tæt samarbejde med kunder, slutbrugere og dine kolleger på produktet, og dels at samarbejde med kunder om at integrere produktet i deres systemlandskab. Som arkitekt vil det være dit ansvar at forstå kundernes visioner, ideer og behov og sikre at udviklingen af, og kundens integrationer med Columna Service Logistics skaber værdi for slutbrugerne samtidig med, at hver eneste beslutning vi træffer sammen med kunden, skaber værdi og opfylder missionen ”simplifying critical decision making”.

Jobbet

Du får som opgave at drive beslutninger for arkitekturen i samarbejde med øvrige beslutningstagere, ligesom du understøtter salgs- og forretningsudvikling på en måde, der sikrer klarhed om, hvad der giver kundeværdi, herunder deltagelse i tilbudsskrivning. Samtidig spiller du en central rolle i arbejdet med at omdanne kundens ønsker og behov til softwareløsninger og opgaver, som udviklingsteamet kan forstå og udvikle.

Du skal søge jobbet, hvis du vil:

  • Udvikle det strategiske samarbejde med kunden og partnere ud fra et kunde- og forretningssynspunkt. Herunder, opfange kundens visioner, ideer og behov og bruge disse til at rådgive kunden og integrere Columna Service Logistics i kundens systemlandskab
  • Forstå kundens forretning og analysere behov og krav til løsning og funktioner, der matcher slutbrugerens behov
  • Understøtte Business Development gennem salgsaktiviteter og produktdemonstrationer – og deltage i udarbejdelsen af tilbud samt løbende videreudvikling af forretningsforholdet til vores nuværende kunder i forbindelse med igangværende projekter
  • Være med til at styre det funktionelle indhold af Columna Service Logistics og samtidig holde fokus på at balancere vores strategiske produktfokus og vores agile og kundeorienterede tilgang
  • Samarbejde og sparre med udviklingsteams og partnere for at overføre hospitalernes behov til faglige og operationelle løsninger, og dermed sikre den bedste fremtidige løsning
  • Arbejde selvstændigt og trives med at være den, der tager de nødvendige beslutninger
     

Dine kompetencer og din personlighed

Du har en teoretisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende med solid erhvervserfaring. Det er en fordel hvis du har erfaring med rollen som arkitekt, men ikke en forudsætning. Derimod er det vigtigt at du har erfaring med udvikling af komplekse systemer. Endvidere er det en fordel hvis du har erfaring med automatisering og med logistikdomænet på et niveau, hvor du kan rådgive hospitaler om indføring af generelle logistikprincipper, og om it-understøttelse af logistik.

Du har også interesse for og erfaring med:

  • Større distribuerede IT-system landskaber, gerne indenfor sundheds-IT
  • Enterprise arkitektur, middleware og Microsoft .NET frameworks
  • Mobile løsninger baseret både på native iOS- og Android-app udvikling, samt HTML5 webapp udvikling
  • Produktudvikling af mission critical systemer, gerne indenfor sundhed-it
     

Du arbejder analytisk og struktureret, og vil den eksterne del af rollen, hvor du støtter salget og forretningsudviklingen i en løsningskontekst. Du er karakteriseret ved at have fokus på muligheder og forretning, og du har en naturlig evne til og interesse for at sætte dig ind i kundens forretning og forstå, hvilke sammenhænge, der har kundeværdi. Du er i stand til at tilpasse din kommunikation af komplekse beskeder og problemer til modtagerens kompetencer og behov.

Du bliver del af en produktorganisation, hvor du skal samarbejde med en række forskellige roller såsom product managment, udviklere, projektledere, og profiler med test-faglighed, user experience og domæne kompetencer. Derfor er det vigtigt at godt samarbejde falder dig naturligt, og at du evner samtidig at uddelegere til og coache udviklere.

Du besidder stærke kommunikative evner inden for skriftlig og mundtlig dansk samt skriver og taler flydende engelsk.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Director, Mikkel Harbo på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 750+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, New Zealand, Rumænien, Singapore, Sverige, Tyskland, UK og USA. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.