Find job

Talentfuld Projektkoordinator med ambitioner

Ønsker du en unik mulighed for, at styrke dine kompetencer inden for koordinering, projektledelse og implementering, i en stor dansk virksomhed i vækst?

KMD gennemgår i disse år en spændende transformation, hvor vi arbejder målrettet og kontinuerligt med at forbedre os, i et tiltagende konkurrencepræget marked. Vi har et bredt spektrum af opgaver, med større og mindre projekter, i alle typer af segmenter. Det omfatter alt fra projekterne på fastpriskontrakt, overlevering på rammeaftaler, til application maintenance. Samtidig er vi i gang med at udvikle vores tilgang og sætte nye standarder for god projekt- og programledelse, samt sikre høj kvalitet i løsningerne, så du får mulighed for at komme med ombord, midt i en rigtig spændende og udfordrende udvikling.

Vi har udviklet og drifter i dag over 400 it-systemer, som understøtter Velfærdsdanmark og følger danskerne gennem hele livet. Vi har en ambition om at være den foretrukne leverandør for det offentlige og private marked og det er den ambition, du kan være med til at føre ud i livet.

Om jobbet

Du vil indgå i vores team, der arbejder på tværs af operations, og som implementerer nye kunder i KMD og sikre et godt samarbejde gennem løbende opfølgning.

Som projektkoordinator er det dit ansvar at:

  • Implementere nye kunder
  • Følge op på tilbud (økonomi, performance og kvalitet)
  • Sikre optimering af Servicedesk-processer specielt rettet mod nye kunder
  • Udarbejde og vedligeholde implementeringsmateriale
  • Varetage opfølgning efter implementering, og medvirke til support af løsningerne
  • Sikre tilbagemelding fra kunderne og vidensdeling med kolleger

Om dig

Vi leder efter en ny kollega, der har masser af talent og potentiale, et stærkt drive, samt vilje og mod til at udvikle sig. Du tænker og arbejder analytisk både når det angår data og processer. Du går altid metodisk til dine opgaver og drives af at skabe resultater. For os er det vigtigste at du er ambitiøs og har en can-do attitude.

Vi forestiller os du har op til et par års erfaring fra branchen, som har givet dig et fagligt afsæt, til at gå efter en karriere i KMD, hvor det forventes, at du hurtigt kan vokse og få mere komplekse opgaver og ansvar.

Din baggrund er en relevant kandidatuddannelse, eller tilsvarende, med gode resultater.

Desuden har du:

  • Gode evner i dansk og engelsk
  • God forståelse for IT og kendskab til IT-arkitektur
  • God forståelse for ITIL-processerne
  • BI-erfaring eller gode SQL-evner
     

Love it_Live it

Vi tilbyder et særdeles spændende og udfordrende job, på en af Danmarks største og mest seriøse IT-arbejdspladser. KMD gennemgår en enorm transition i retning af mere kundevendt udvikling og projektledelse. Derfor er det et rigtigt interessant tidspunkt at komme til KMD på, hvis man trives i et dynamisk og omskifteligt miljø.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Head of Department, Thomas Møller Knudsen på 4460 2372.

Ansøgningsfrist er 15. juni 2017, men vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.