Find job

Systemudvikler til it-sikkerhed på Islands Brygge

Vil du være en del af TRUSTZONE: en stærk nordisk it-sikkerhedsvirksomhed blandt de største europæiske distributører af digitale certifikater?
Har du erfaring med systemudvikling indenfor Salesforce-platformen eller Java?
Vil du være med til at skabe fremtidig vækst i TRUSTZONE? Hvis ja, så er du måske deres nye kollega.

Om TRUSTZONE

TRUSTZONE er i dag en af Skandinaviens største leverandører af digitale certifikater til brug for kryptering af online transaktioner, signering af software samt sikker e-mail-kommunikation. TRUSTZONE flytter til Islands Brygge i nye kontorlokaler med havnekig og store vinduer. TRUSTZONE tilbyder dig unikke muligheder for egenudvikling, medbestemmelse og indflydelse i forhold til virksomhedens fremtid.  

Ambitions- og performanceniveauet er højt hos TRUSTZONE og der er også tid til at afholde møder i uformel stil i dertil indrettede hyggelige loungeområder. TRUSTZONE har 11 ansatte og bliver snart flere. Virksomheden er drevet af vækst og alle er med når succeserne fejres - eksempelvis med et socialt arrangement på en god restaurant. 

Teamet

Du bliver en del af et lille og stærkt team. som vil bestå af dig samt en seniorudvikler med ansvar som projektleder. Du vil være ansvarlig for størstedelen af al systemudvikling som den udførende i teamet under supervision fra seniorudvikleren. Du kan forvente rig mulighed for faglig sparring og udvikling i teamet.

Din hverdag i TRUSTZONE

Du vil spille en vigtig rolle i it-afdelingen der har ansvaret for alle implementeringer i TRUSTZONE. Blandt andet optimering og udvikling af CRM-systemet Salesforce og TRUSTZONES øvrige platforme samt eksterne implementeringer - eksempelvis API-integrationer med eksterne samarbejdspartnere. Du vil indgå som systemudvikler og agere udførende i konkrete udviklingsopgaver. 

It-sikkerhedsprojekterne

Projekterne har fokus på systemudvikling og systemintegration som varierer i kompleksitet samt bevæger sig inden for flere forskellige fagområder. Det forventes derfor, at du trives med udfordrende opgaver med stor diversitet. Varigheden vil være 2-3 mdr. for kortere projekter og op til 6 mdr. for længere projekter.

Dine erfaringer:

  • En videregående uddannelse inden for it, eksempelvis fra DTU, ITU eller KU
  • Mindst 2 års erfaring med objektorienteret programmering fra Salesforce eller Java
  • Flydende dansk og engelsk
     

Om dig:

  • Struktureret og kan arbejde selvstændigt samt tage ansvar for dine opgaver
  • Initiativrig, eksekverende og resultatorienteret
  • Udadvendt og trives med at være den udførende i et mindre team, hvor alle løfter i flok
     

Ansøgning:

Twins Search & Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Finlay Napier på tlf. 30 24 16 94 eller mail: fna@twins.net.  

Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Send dit CV til rekruttering@twins.net mærket: ”Systemudvikler til it-sikkerhed”. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.