Find job

Test fremtidens IT-løsninger som IT-analytiker/tester

Vidste du, at du lige nu kan få et spændende job som IT-analytiker/tester i VP, hvor du gennem et lærerigt og intensivt udviklingsforløb bliver klar til at løse analyse- og testopgaver, der sikrer en høj kvalitet i vores kernesystem?

Vidste du også:

  • at VP hver dag flytter værdien svarende til 75.000 Audi RS6´er?
  • at VP`s systemer er med til sikre, at der kan handles aktier?
  • at VP var de første i verden, der gjorde værdipapirer elektroniske?
     

Du bliver en del af vores udviklingsafdeling, der er med i alle faser inden for systemudvikling - fra forretningens krav til implementering og idriftsættelse af løsningen. Vi er midt i en spændende og travl periode, hvor stigende krav på både lokalt og globalt plan betyder, at du bogstavelig talt er med til at teste fremtidens IT-løsninger.

Velkommen til et område i rivende udvikling

Som analytiker og tester består dit arbejde i at forstå forretningen og udviklerne og være med til at fastlægge succeskriterierne for testen og gennemføre den. Du er også med til at definere, hvordan vi tester, og hvordan vi gør det smartere, så vi kan agere hurtigt, når det kræves. Vi har høje krav til kvaliteten i vores leverancer, og den skal du være med til at sikre.

Vi er eksperter i at udvikle i EGL, Java, PL/I og ESQL, hvilket betyder, at du kommer til at begå dig på både Windows-, Web- og Mainframe-platformene. Derfor er det en forudsætning, at du er indstillet på og synes at det er sjovt at komme på dybt vand og lære en masse.

Det skal være sjovt at gå på arbejde

Vi har en uformel arbejdsplads, hvor der er plads til bordfodbold og fredagsbar. Vi bor i et moderne domicil, der ligger centralt i København med alle de fordele det giver i forhold til at bruge byen både privat og arbejdsmæssigt. Transportmulighederne er mange, og det er nemt at komme til og fra. Vi passer godt på vores medarbejdere, har fokus på trivsel og vores køkken sørger for både mad og drikke hver dag.

Du kan starte i VP uden erfaring

Fra dag et deltager du i et udviklingsforløb, hvor vi oplærer dig og giver dig den nødvendige uddannelse samt sørger for, at du får sparring med erfarne kolleger. Du kan være nyuddannet bachelor eller lignende, og måske har du allerede et par års erfaring. Det vigtigste er dog dit personlige engagement, at du er nysgerrig og har interesse for forretningsområdet, samt din lyst og evne til at lære nyt.

Som person er du faglig ambitiøs og kvalitetsbevidst, og du kan både samarbejde og arbejde selvstændigt med opgaverne. Du trives med variation, forandringer og udfordringer i dine arbejdsopgaver, og du har dit gode humør med på arbejde.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of System Development Issuance, Frank Thermann på tlf. 2270 2723 eller på mail frt@vp.dk. Tiltrædelse er snarest muligt, og ansøgningsfristen er 12. juni 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København S

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.