Find job

Projektleder

LINKfactory søger en kreativ og resultatorienteret projektleder, der har lyst til at være en del af holdet i et ungt og energisk full-service konsulenthus. Er du projektleder ind til benet og har du lyst til skabe værdifulde løsninger for vores kunder i samarbejde med vores dygtige designere og udviklere, så er det dig, vi søger.

Bliv del af et succesfuldt konsulenthus og få mulighed for at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste medarbejdere i branchen. Hos LINKfactory får du lov til at præge din stilling og være med til at forme et bureau i en spændende udvikling. Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet – og du er med hele vejen.

LINKfactory er et full-service konsulenthus, der er specialiseret i open source CMS-løsninger. Vores klare mål er, at skabe målbar værdi for vores kunder og vores referencer tæller bl.a. Københavns Kommune, Aarhus Universitet, FitnessDK, Haveselskabet og Rotary. Vores dygtige udviklere og designere lever og ånder Drupal. På dette års Drupal Awards fik vi bronze i kategorien ”Bedste Corporate Website” for arbejdet med relancering af FitnessDK’s hjemmeside. Med andre ord, vi er med der, hvor det er sjovt være - blandt de bedste full-service konsulenthuse.

Om stillingen

Som projektleder er du med hele vejen fra opgaven kommer i hus, til vi leverer den færdige løsning til kunden. Du bliver en del af et stærkt team af projektledere, designere og udviklere. Som projektleder står du i spidsen for projekterne og sikrer gennemførsel med fokus på kunden, kvalitet, tid og økonomi.

Du er den primære kontaktperson til kunden i løbet af projektet, og sørger for dialogen mellem kunden og projektteamet gennem hele forløbet.

Du er tovholder på hele projektet med fokus på mål, tid og kvalitet.

Du er initiativrig, kan se nye muligheder i udvikling af eksisterende kunderelationer og er med til at sætte nye tiltag i søen.

Om dig

Du har 3-5 års erfaring som projektleder, gerne inden for IT-relaterede projekter.

Du har en mellemlang eller lang uddannelse. Du behøver ikke nødvendigvis at have en IT-baggrund, men du har flair for og lyst til at arbejde med web og webudvikling.

Du har evnen og brænder for at arbejde med projektledelse.

Du kan bevare overblikket i alle projektets faser - også under pres og ved, at med energi, gejst og godt humør kommer vi længst sammen.

Du har en anerkendende tilgang til arbejdet med kollegaer på tværs og er god til at bringe alles kompetencer i spil.

Du har evnen til at skabe og vedligeholde relationer, og du trives med rollen imellem kunden og vores udviklere/designere.

Du har muligvis erfaring med Scrum og Agile udviklingsprocesser, men det er ikke et krav.

Som projektleder i LINKfactory forventer vi, at du besidder følgende personlige egenskaber:

Du er resultatorienteret og er hurtig til at skabe struktur i komplekse og abstrakte problemstillinger.

Du er initiativrig, engageret og har overblik over projekterne fra start til levering.

Du har et positivt mind-set og har et stort socialt gen, der smitter af på dine omgivelser.

Du er god til at kommunikere og er vant til at lave præsentationer.

Du kan formidle tekniske løsninger til ikke-teknisk kyndige.

Hvad kan vi tilbyde dig?

LINKfactory er en dynamisk arbejdsplads med fingeren på pulsen og i konstant udvikling. Vores hverdag er præget af en masse opgaver, høj faglighed og et unikt udviklingsmiljø, yderst kompetente kollegaer og inspirerende samarbejde på en uhøjtideligt arbejdsplads.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter det sociale sammenhold og teamånden højt og vi er alle sammen en del af de succeser, vi leverer for vores kunder.

Vi har mindst to årlige firmafester samt løbende interne faglige arrangementer. Vi har gode muligheder for faglig og personlig udvikling og en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

LINKfactory er i beliggende i Bredgade med Grønnegårdsteaterets have som nabo. Vi har en god frokostordning, frugt og snacks frit tilgængelig i løbet af dagen.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Direktør Ole Brockhuus på tlf. 70 22 23 22.

Ansøgning og CV kan sendes online via ansøgningsknappen nederst på siden.

Vi holder løbende samtaler og forventer at ansætte den rette med start senest 1. august 2017

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.