Find job

Serviceminded supportkonsulent med teknisk indsigt

I Convergens oplever vi stor tilgang af opgaver. For nylig vandt vi blandt andet et udbud og blev valgt som leverandør til Brugerklubben SBSYS’ integrationsplatform SBSIP, hvor vi udvikler og vedligeholder integrationsløsninger for mere end 30 kommuner.

Derfor søger vi en ny kollega til support og implementering, der sammen med vores kunder, vil være med til at skabe markedets mest innovative og kosteffektive integrationsløsninger. Du bliver en del af vores supportteam, hvor dine primære opgaver er fejlfinding samt teknisk assistance og rådgivning på vores platform, der er baseret på Open Source. Desuden skal du håndtere almindelige supportsager, der dog ikke fylder meget i vores hverdag.

Den rette kandidat får gode muligheder for at påvirke opgaveløsningen ved at være med fra opgaverne defineres helt frem til overlevering og idriftsættelse af løsningen hos vores kunder. Du får daglig arbejdsplads på vores kontor på Hvidsværmervej i Rødovre.

Vi lægger vægt på, at du ved noget om:

  • Linux – CentOs
  • Wildlfly
  • MariaDb/Mysql
  • Mongodb
  • Opsætning af Digital Post
  • ESDH-systemer
     

Vi lægger til gengæld ikke vægt på, at du er Microsoft-ekspert, men da vi overvejende installerer i Microsoftmiljøer, er kendskab et plus.

Som person skal du:

  • Kunne lytte til og tale med kunder
  • Holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Kunne afslutte opgaver
  • Have gang i mange samtidige opgaver
  • Være nysgerrig
  • Turde spørge når du ikke kender svaret
  • Tale og skrive flydende dansk
     

Jobbet kræver ind imellem skiftende arbejdstider, så du skal være indstillet på skæve arbejdstider i perioder, ligesom der en gang imellem kan være tale om besøg hos vores kunder.

Om Convergens

Convergens er et udviklingshus, som er en del af Dafolo-koncernen, og vi har i de seneste år har specialiseret os i integrationsløsninger til den offentlige sektor. Vi er i mange sammenhænge first mover og har en rolle som tæt sparringspartner for vores kunder i forhold til at øge værdien af digitalisering gennem sikker dataudveksling og integration til kundens forretningssystemer. De løsninger, vi leverer, kan være alt fra enkle integrationer mellem et myndighedssystem og Digital Post til workflow-løsninger, der sikrer, at data fra kommunens selvbetjeningsløsninger placeres i de rigtige fag- eller ESDH-systemer. Vi er på en spændende rejse, som du har rig mulighed for at sætte dit præg på, og vores organisation er flad med en åben ledelsesstil, hvor vi forventer, at du kan administrere "frihed under ansvar".

Løn efter kvalifikationer og pensionsordning.

Ansøgning: Send din ansøgning med overskriften ”Supportkonsulent” til job@convergens.dk

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: 11. juni 2017. Vi afholder løbende jobsamtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning!

Yderligere information:  Jesper Sørensen, 3161 9192, jso@convergens.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Rødovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.