Find job

IT-projektledere til implementering af centralt IT-system i Bygningsstyrelsen

Som IT-projektleder i Bygningsstyrelsen kan du skabe fundamentet til en stærk karriere inden for IT-projektledelse.  
 

Du får mulighed for at sætte dit præg på IT-udviklingen i en styrelse, der står for planlægning og projektledelse af offentlige byggerier som universiteterne, politiet, domstolene og ministerierne. Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med IT-faglige, dit projektteam og ledelsen.

Det er ikke afgørende, om du har flere års erfaring som IT-projektleder, eller om du blot har arbejdet med IT-projekter igennem dine studiejobs. Du får grundig oplæring, og vi tilpasser stillingen og dit ansvar til dine kompetencer. På sigt vil du udvikle dig til at blive områdeekspert på fremtidige projekter.

Nyoprettet stilling til nyt IT-system  

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed og bygherre. Her arbejder 240 medarbejdere for at skabe de rigtige rammer for arbejde og læring i staten. Vi er en styrelse med mange forskellige fagligheder, der gennem videndeling og samarbejde har ansvar for at skabe moderne, funktionelle og omkostningseffektive rammer til nogle af landets vigtigste statslige institutioner – f.eks. universiteterne, politiet, domstolene og ministerierne.  

Du får en vigtig rolle i vores nyoprettede sekretariat for Atrium-programmet. Vi er den drivende kraft i implementeringen af et nyt system, Atrium, der skal understøtte moderniseringen af statens ejendomsdrift og -administration. Vi varetager både tilpasning af systemet og arbejdsgange samt hjælper med videreudvikling af forretningsunderstøttelsen på tværs af enhederne i Bygningsstyrelsen, når systemet overgår til drift.  

IT-projektledelse fra A til Z 

Du bliver en del af vores IT- og Data-enhed, hvor du samarbejder tæt med din programgruppe på 10 projektledere. Her bliver du projektleder for 1 eller 2 systemmoduler, som du har ansvaret for at implementere i samarbejde med mange interne interessenter og eksterne leverandører. Du driver projektet fra start og gennemfører hele projektfasen, der inkluderer:

  • etablering af projektgrundlag og sikring af projektets fremdrift, herunder leverandørstyring 
  • løbende planlægning, etablering af målsætning og udarbejdelse af projektdesign  
  • koordinering med de øvrige projektledere samt behovsafdækning i organisationen 
  • afholdelse af møder med ledelsen og driften, så der sikres systematisk dialog og videndeling med henblik på tilpasninger af arbejdsgange og processer
     

Jobbet er således præget af stor interaktion med både interne og eksterne interessenter. Gennem samarbejdet er du med til at analysere og finde gode løsninger på tekniske, proces- og løsningsmæssige problemstillinger med udgangspunkt i brugerbehov og forretningsmål. 

Vores forventninger til dig 

Du har en god IT- og forretningsforståelse og er åben og imødekommende, så du kan færdes på alle niveauer i organisationen. Vi forestiller os, at du har en længere videregående uddannelse og erfaring med IT-projektledelse. Samtidig er vores forventning, at du:

  • har gode formidlingsevner og kommunikerer klart og tydeligt, så du kan forklare kompliceret materiale til andre, der ikke har samme faglige indsigt. 
  • tænker helhedsorienteret, og har overblik samt evnen til at sætte dig ind i komplekse opgaver og sammenhænge. 
  • arbejder analytisk med dine opgaver og trives med komplekse faglige udfordringer 
     

Ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen mellem staten og relevant organisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. 

Søg stillingen 

Lyder jobbet interessant, og mener du at have de kompetencer, vi søger? Så send os din ansøgning og dit CV senest torsdag den 8. juni 2017.  

Du søger stillingen via "Søg jobbet her". Vi forventer at holde samtaler den 14. og 15. juni 2017 med efterfølgende andensamtaler i uge 25, og forestiller os tiltrædelse pr. 1. august 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Kent Therkildsen, på tlf. 41701213.

Bygningsstyrelsen er Danmarks største offentlige ejendomsvirksomhed og bygherre. Vi skaber de rigtige fysiske rammer for ministerier, universiteter, politi og domstole, og varetager statens interesser indenfor fast ejendom. Vores strategiske indsatsområder er 'klare beslutningsgrundlag', 'stærk gennemførelse', og 'vidensbaseret optimering'. Mangfoldighed er et aktiv, som vi bruger i vores hverdag for at løse vores opgaver. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.