Find job

Senior Consultants til IT Operations, Infrastructure & Sourcing

Vi oplever stor efterspørgsel på vores konsulentydelser og søger derfor fire Senior Consultants til afdelingen for IT Operations, Infrastructure & Sourcing (ITO).

Som Senior Consultant i ITO vil du medvirke til at rådgive inden for IT, sourcing og udbud, samt hjælpe kunden med at omsætte strategier til konkrete ønsker gennem udarbejdelse af tekniske oplæg, business cases, udbudsmateriale, udvælgelse af leverandører og ved at medvirke til at gennemføre transitions- og transformationsprojekter.

Afdelingen udgør 14 personer, der brænder for faglighed og at levere rådgivning af høj kvalitet hos offentlige og private kunder.

Afdelingens kompetencer spænder bredt over:

  • IT-infrastruktur og -platformsteknologier
  • IT- og løsningsarkitektur
  • Processer og organisering omkring tilvejebringelse af IT-services
  • Markedsydelser inden for it-outsourcing og cloud
  • IT-drift


For at yde den optimale rådgivning er det essentielt, at du har en dyb indsigt i flere af afdelingens kompetence- og vidensområder, og derigennem evner at overskue en virksomheds samlede IT-miljø. Du skal have evnen til at formidle komplekse problemstillinger på en let forståelig måde til både beslutningstagere og teknikere i virksomheden. Den rette kandidat vil have dyb indsigt i, forståelse for og stor interesse i de markedsydelser, der tilbydes inden for IT-outsourcing og cloud, og hvordan kunden med fordel kan drage nytte af disse.

Du skal ikke påtage dig opgaver med at installere eller konfigurere produkter/software, men skal rådgive kunder og IT-leverandørers medarbejdere om dette og kvalitetssikre deres arbejde. Du vil være kundens rådgiver og repræsentant overfor kundens IT-leverandører.

Du skal derudover have erfaring med teknisk projektledelse af IT-projekter. For den rette kandidat vil der være rig mulighed for at sætte sit præg på go-to-market-strategier og ydelser samt gøre en markant forskel for Devoteam.

Devoteam tilbyder store frihedsgrader og fleksibilitet. Til gengæld stiller Devoteam krav til, at kvaliteten er i orden, og at målene opnås. Som konsulent i ITO vil du blive en del af Devoteams kultur, hvor talent, engagement, nysgerrighed og grundighed er værdsat og kan føre til intern karriereudvikling.

Arbejdsopgaver

  • Skabe overblik for kunden via en kortlægning af kundens it-miljø, processer og organisering omkring leverancen af IT-ydelser samt økonomien forbundet med IT
  • Udvikling af IT-strategier og anbefalinger med hensyn til teknologivalg
  • Udarbejde forslag til optimering af infrastrukturen som f.eks. konsolidering og/eller automatisering
  • Udarbejde beslutningsgrundlag til kundens beslutningstagere, der forener det tekniske med forretningen
  • Omsætte kundens nuværende IT-services og ønsker til fremtidige IT-services i kravspecifikationer til offentlige og private udbud
  • Organisere, planlægge og projektlede IT-implementering
  • Teknisk projektledelse
  • Salg af egen tid hos eksisterende kunder (mersalg).
     

Kvalifikationer

Baggrund

  • Uddannet ingeniør, datalog eller anden relevant akademisk uddannelse
  • Erfaring fra et konsulentfirma er ønskelig, men ikke et krav
  • Faglig viden inden for afdelingens områder og fortrolig med rollen som rådgiver og sparringspartner for beslutningstagere som teknikere
  • 5+ års erfaring fra et andet konsulenthus, en større IT-serviceleverandør eller IT-afdeling i en stor privat eller offentlig organisation
  • Vant til at formidle sig skriftligt gn. notater, rapporter, powerpointpræsentationer mv. 
  • Kan kommunikere med både teknik- og forretningslaget hos kunden og er dygtig til at ”oversætte” IT og værdien af IT til et sprog, som forretningen kan forstå
  • Gerne Prince2- og ITIL-certificeret.
     

Sprog

Flydende dansk og engelsk i skrift og tale

Personlighed

  • Er kundeorienteret: Høflig, tålmodig og venlig, viser indlevelse i kundens situation, handler på en måde, så kundens behov imødekommes i størst muligt omfang. Har stærke præsentationsevner både overfor større og mindre kundegrupper.
  • Kommunikerer skriftligt: Kan udtrykke sig klart på skrift, har sans for hvordan budskab skal udformes i forhold til målgruppe, stavning og grammatik er i orden, strukturerer sine fremstillinger.
  • Leder sig selv og er præstationsorienteret: Har lyst til at yde sit bedste, er motiveret og vedholdende i forhold til at opnå resultater, kan sætte mål for eget arbejde, kan arbejde uden ydre tilskyndelse, engagerer sig.
  • Udviser indfølingsevne: Opmærksom på andres følelser og behov, overvejer hvilken virkning målene vil have på andre, og vurderer hvordan den enkelte bedst tilgodeses ift. virksomhedens mål.
  • Er samvittighedsfuld: Arbejder omhyggeligt, effektivt og ansvarlig, sørger for at også detaljerne er i orden, er stabil og vedholdende også under pres eller omskiftelige forhold.
  • Opbygger og vedligeholder relationer til andre: Venlig, samarbejdsorienteret og omgås let med de fleste, orienterer egen leder/kollegaer/medarbejdere om vigtige forhold, ligesom han/hun selv aktivt opsøger information, opbygger og plejer netværk i og uden for virksomheden.
  • Arbejder i team: Bidrager og samarbejder fleksibelt og med forståelse for egne og andres stærke og svage sider, bruger forskellige kompetencer, udviser forståelse for vigtigheden af forskellige roller, føler sig forpligtet overfor teamet.
     

Succeskriterier

  • Opnå projekternes mål
  • Opnå produktionsmål
  • Forståelse for at udnytte måske eksisterende netværk blandt beslutningstagere i virksomheder og opnå et image som trusted advisor
  • Bidrage til den løbende forretningsudvikling i Devoteam.
     

Gage

Lønpakken indeholder god fast løn, bonus, pension samt diverse attraktive goder.

Ansøgningsfrist

Vi kalder løbende egnede kandidater til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Michael B. Eriksen, Partner, 2428 0718
Jacob Riedel, Principal, 3120 4578
Ulrik Bo Andersen, Expuri, ua@expuri.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.