Find job

Skarp frontend eller full-stack systemudvikler søges

Til vores CUBS-team søger vi en rigtig dygtig systemudvikler – en, som brænder for at lave gode løsninger af høj kvalitet og stabilitet.

Om jobbet

Du vil indgå i vores CUBS-team, hvor du vil være med til at udvikle Casalogics eget forsyningsafregningssystem, som anvendes til fakturering af f.eks. el og gas til slut-kunder.

Applikationerne udvikles i Laravel/PHP og afvikles på en Linux-platform, som driftes af Casalogics infrastrukturgruppe. Du vil komme til at arbejde i et erfarent team med base på vores kontor på Korskildeeng i Greve.

Om dig

Du motiveres af et stærkt ønske om at lave gode løsninger baseret på den bedste software, som Open Source miljøet kan tilbyde. Du er tillidsvækkende i din fremtoning over for kolleger og kunder p.g.a. din høje grad af faglighed. Du har interesse for - og måske allerede forståelse for - kundernes forretningsmæssige behov, og du elsker at se muligheder og løsninger i de problemstillinger, du præsenteres for. Du trives i et miljø med stor selvstændighed. Du taler og skriver flydende dansk og/eller engelsk.

Faglige kvalifikationer

  • Solidt kendskab til objektorienteret PHP og gerne Laravel eller tilsvarende framework
  • Erfaring med HTML, CSS, AJAX og JavaScript - og relevante frameworks (f.eks. Vue.js, Sass, Bootstrap)
  • Det er desuden en fordel, hvis du har
    • erfaring med MySQL og/eller MongoDB
    • Grundlæggende viden om almindelige forretningsprocesser (f.eks. faktura)
    • Gerne Linux-kendskab, da vores driftsmiljø er baseret på Linux
       

Personlige kvalifikationer

  • Glad og positiv – også når du arbejder hårdt og har travlt
  • Trives med personligt ansvar – men god til at samarbejde
  • Er nysgerrig og prøver nye ting af lyst - du holder dig orienteret om nye muligheder inden for eksisterende teknologier, samt om nye teknologier
  • Indstillet på at arbejde i fælles projekter med brug af f.eks. Github, unit-tests, fælles kodestandarder, dokumentation, peer-review m.v. som er med til at sikre god kvalitet i det endelige program
  • Meget kvalitetsbevidst og god til at arbejde struktureret
  • Sans for brugervenlighed og layout
     

Ansøgning

Ansøgning sendes til hr@casalogic.dk i PDF eller ODF-format. Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende vil indkalde til samtaler, og vi ansætter, når vi har den/de rette.
Ansættelsesstart: Så snart som muligt. Løn og vilkår aftales på baggrund af kvalifikationer. Spørgsmål til stillingen kan rettes til adm. dir. Torben Sørensen på 70201063.

Om Casalogic A/S

Hos Casalogic A/S er vi specialister i Enterprise Open Source baserede IT-løsninger.

CUBS-teamet udvikler og vedligeholder vores CUBS-software, der leveres som Software as a Service (forsyningsafregning).

Infrastrukturafdelingen implementerer Linux-løsninger med standardsoftware fra bl.a. Red Hat og Novell, samt forestår driften af CUBS-platformen og en række af Casalogics øvrige kunders drift.

Vi byder på nogle søde, nørdede og dygtige kolleger, som gerne deler af deres høje faglige viden. Vi har en rar og uformel omgangstone. Hos Casalogic er der obligatorisk pensionsordning og medarbejderne er dækket af en udvidet sundhedssikring.

Casalogic A/S findes på www.casalogic.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Greve

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.