Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Erfaren frontend-udvikler med ambitioner og passion

”For den erfarne frontender er der alle muligheder i denne stilling. Du kan tage dit fag til helt nye højder og arbejde med de nyeste teknologier i et meget kompetent og sjovt team,” fortæller Head of IT Daniel Heskia.

Her får du mulighed for at:

  • dygtiggøre dig i et passioneret team med høj ekspertise og faglighed
  • arbejde i en organisation med kollegaer fra mange forskellige lande
  • se resultatet af dine stylede webløsninger og hurtigt få endnu mere ansvar.

Som frontend-udvikler

beskæftiger du dig primært med HTML, CSS og JavaScript og får ansvar for at udvikle en række webløsninger, websites og webportaler til både desktop og mobilt display ved hjælp af responsiv teknologi. Vores hjemmesider udvikles dels i Joomla og Umbraco samt i vores eget .NET-baserede web framework. Du får et tæt samarbejde med vores marketingteam, kundeserviceafdeling og udviklingshold for at skabe robuste løsninger og levere topmoderne webprodukter til os og vores kunder.

”Du skal være rigtig god til at style webløsninger på mange forskellige kundeprojekter. Vi beskæftiger os med alle slags responsive webløsninger, så det kræver kreativ tænkning og fokus på detaljer og innovative løsninger. Og vi skal selvfølgelig nok lære dig op i vores egenudviklede web-platform,” fortæller Daniel.

Frontender med godt glimt i det grafiske øje

  • Det er et krav, at du har god og solid erfaring fra en lignende stilling med vægt på HTML 5, JavaScript, CSS, Jquery og http
  • Har du en baggrund fra den finansielle sektor, er dette en fordel men bestemt ikke et krav.

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til:

  • Adobe Photoshop og grafisk design
  • Angular, Bootstrap, React Backbone, JSON, RESTful webservices og responsivt design
  • .NET, C#, Joomla, Umbraco, MVC, REST frameworks, OWASP.

”Vi leder efter en med lidenskab for frontend, og en som er med på de seneste teknologier. Så du skal være nørdet med dit fag og samtidig være en hyggelig person, der kan lide at være en del af et godt team,” slutter Daniel.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Daniel Heskia hos FundConnect på tlf. 2550 6868. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller stillingen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet online” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.