Find job

IT-forretningskonsulent til udvikling af CGIs it-leverancer inden for energiområdet


Vi søger en erfaren, dygtig og engageret forretningskonsulent, gerne med en teknisk baggrund, der kan være med til at udvikle CGIs it-leverancer inden for energiområdet.

CGI er en global leverandør af løsninger inden for energiområdet

CGI har designet og implementeret 11 ud af 17 centrale markedssystemer i verden, og har også leveret markedssystemet til det danske el-marked – DataHub’en, som er fundamentet i det danske el-marked og håndterer milliarder af energidata i Danmark. Desuden leverer vi en lang række spændende løsninger til forsynings- og energisektoren.

Dit kommende job

Vi søger en erfaren, dygtig og engageret forretningskonsulent, gerne med en teknisk baggrund, der kan være med til at udvikle CGIs it-leverancer inden for energiområdet. Du vil primært skulle hjælpe vores kunder med at få det bedste ud af MECOMS inden for afregning og data kommunikation med Energinets DataHub (også leveret af CGI).

Du vil sammen med et team af forretningskonsulenter, arkitekt og udviklingsteam skulle sikre, at der udvikles og leveres løsninger i rette kvalitet, som lever op til kravene, og som understøtter kundens og markedets behov. Desuden skal du være med til at foretage forbedringer til applikation og processer for sikre en stabil drift af MECOMS og forretningsmæssige forbedringer for kunderne.

MECOMS™ til Microsoft Dynamics AX er udformet som en end-to-end standardløsning, der tilgodeser alle behov hos energi- og forsyningsvirksomheder. Uanset om det er en forsyningsvirksomhed eller et handelsselskab. Uanset om der arbejdes med el, vand, varme, spildevand og fiber – eller måske dem alle sammen. CGI er eneleverandør af MECOMS i Danmark.

Din profil

Som IT-forretningskonsulent forstår du kundens forretning, og har et godt kendskab til energimarkedet.

Du formår at tage en forretningsmæssig dialog med kunden, og kan balancere mellem at løse den forretningsmæssige udfordring, og skabe den tekniske velfunderede løsning.

Du evner at sætte dig ind i komplekse it-løsninger både på bruger- og systemniveau.

Du har en analytisk tilgang, går gerne i dybden med problemstillingerne, og du følger tingene helt til dørs.

Kvalitet er en naturlig del af dit arbejde, som spænder bredt fra analyse, design, dokumentation og test af it-løsninger til den efterfølgende opfølgning hos kunderne.

Du bliver ansvarlig for

Som konsulent hos CGI kommer du til at arbejde i et dynamisk, frit og inspirerende miljø med fokus på vores kunder og partnere. Du vil indgå i et erfarent team og jobbet består bl.a. af:

  • Udarbejde funktionelle og tekniske specifikationer, design dokumenter, og løsningsbeskrivelser i tæt dialog med kunder, arkitekter, udviklere og andre konsulenter
  • Dokumentere og formidle komplekse løsninger til såvel kunden som udviklingsteams i Danmark og Indien
  • Følge op på udviklingen af løsningerne, for at sikre at dette sker i overensstemmelse med det aftalte med kunden
  • Rådgive kunden om funktionelle aspekter af løsningerne og optimering af processer
  • Bidrage med udredning af fejl, problemløsning og datakorrektioner
  • Deltage i projekter og andre større opgaver


Derfor vælger vi dig

Vi ser gerne, at du har en relevant videregående uddannelse, samt minimum 3-5 års dokumenteret erfaring som IT-forretningskonsulent for større projekter og it-løsninger - og helst inden for energibranchen. Derudover forventer vi, at du er god analytisk og har en systematisk tilgang til løsning af opgaver samt har fokus på kvalitet og optimering af processer.

Som person er du lyttende og forstår vores kunder, deres udfordringer og behov, - samt evner at omsætte dette til konkrete løsningsforslag. Du arbejder på såvel det generelle strategiske niveau, som det detaljerede tekniske niveau, og derudover har du erfaring med gængse projektmodeller og udviklingsmetoder

Det er vigtigt for os, at du tager det fulde ansvar for opgaven, forstår at motivere dine kollegaer og levere til tiden, og desuden er det et krav, at du kan kommunikere klart og professionelt på dansk og engelsk i både skrift og tale. Har du forståelse for Microsoft AX vil det være en fordel.

Derfor vælger du os

• Et spændende marked og nogle spændende kunder
• Et globalt set-up i en international virksomhed
• En organisation med høj faglighed og professionalisme.
• Velordnede processer og rammer for arbejdet.
• Aktieandel i virksomheden.
• Et godt socialt miljø med sammenhold og respekt for hinanden.
• Et team af dygtige og ambitiøse kolleger – sammenhold og en uformel omgangstone.
• Fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv.

I CGI lægger vi vægt på åbenhed, faglig dygtighed og engagement. Derfor søger vi en kollega med integritet, personlighed og holdninger, samt med evnen til at kunne sige til og fra.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, så ring til Sector Lead Ole Bach Andersen, tlf.nr.: +45 20 84 94 88
Arbejdssted: Aarhus eller Kolding
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale

What you can expect from us:

At CGI, we’re a team of builders. We call our employees members because all who join CGI are building their own company - one that has grown to 68,000 professionals located in 40 countries. Founded in 1976, CGI is a leading IT and business process services firm committed to helping clients succeed. We have the global resources, expertise, stability and dedicated professionals needed to achieve results for our clients - and for our members. Come grow with us. Learn more at www.cgi.com.

This is a great opportunity to join a winning team. CGI offers a competitive compensation package with opportunities for growth and professional development. Benefits for full-time, permanent members start on the first day of employment and include a paid time-off program and profit participation and stock purchase plans.

We wish to thank all applicants for their interest and effort in applying for this position, however, only candidates selected for interviews will be contacted.

No unsolicited agency referrals please.

WE ARE AN EQUAL OPPORTUNITY EMPLOYER.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Kolding eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.