Find job

Integrationsarkitekt

PSD2 vil forandre værdikæderne i den finansielle sektor og stiller nye krav til bankernes IT-systemer. Har du lyst til at blive en del af et team, som er med til at definere og udvikle den tekniske IT-løsning, som hjælper bankerne med omstillingen til Open Banking?

Brænder du for at arbejde med IT-arkitektur og udvikling af integrationsløsninger?

I SDC har vi et stærkt og unikt udviklingsmiljø, og vi udvider konstant vores stærke markedsposition, der nu tæller mere end 120 nordiske pengeinstitutter i kundebasen. Integrationsområdet er et strategisk vigtigt område for SDC og under udvidelse, hvor vi både tager hånd om den nuværende integrationsarkitektur og løsninger men med et stadigt større fokus på API-management.

Sammenhæng mellem forretning og it

Hos SDC får du en hverdag præget af nytænkning og innovation i spændingsfeltet mellem bankverdenen og it. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige udviklere, projektledere, testere, forretningsudviklere og andre arkitekter på vores hovedsæde i Ballerup. Dine primære arbejdsområder vil være API-management og traditionel intra Enterprise-integration med hovedvægt på arkitektur og interface-principper, guidelines og specifikationer.

Læs mere om os på www.sdc.dk.

Lidt om dig og din tekniske indsigt

  • Du har en teknisk baggrund som datalog eller lignende
  • Du har erfaring med softwareudvikling og arkitekturarbejde
  • Du har erfaring med SOAP/REST-baserede integrationsplatforme
  • Du har erfaring med Cloud/PaaS
  • Du har erfaring med API Management og OAuth/OpenID Connect
  • Dit skriftlige og mundtlige engelsk er på et højt niveau
  • Erfaring med løsninger til den finansielle sektor er en fordel
     

Som person er du fleksibel, kan tænke ud af boksen, er udadvendt og god til at kommunikere, både hvad angår det tekniske og det forretningsmæssige. Det er vigtigt for at skabe de gode relationer og forbindelser både internt og eksternt. Du trives i et dynamisk miljø og har evnen og viljen til at gøre en forskel i det daglige arbejde, men også på det strategiske plan.

Ansøgning og kontakt

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om jobbet og SDC, er du velkommen til at give Team Leader, Integrations, Per Vorm et ring på tlf. +45 30 60 14 07.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV og uddannelsespapirer.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.