Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

DevOps-udvikler, som er hjemme i PowerShell

Er du lidt af en PowerShell-guru med flair for at optimere vores releaseprocesser?
 

Hos DFDS vokser vi, så vi har oprettet en ny stilling i vores udviklingsafdeling. Som DevOps-udvikler bliver du en del af et unikt miljø med 70 udviklere. Her får du de bedste rammer for at udvikle dine evner – du skal blot være åben og nysgerrig på dit fagområde samt have lysten til at samarbejde med dygtige kolleger i et agilt miljø, hvor vi kører Scrum by-the-book.

Automatiser flowet fra de scrum-teams, du arbejder tæt sammen med

Sammen med dine kolleger leverer du den software, der styrer og håndterer vores passagerer. Det tæller fx kapacitet på skibene og skibsdækkene, produktopsætning, CRM og bookingsystem. Din primære opgave bliver at automatisere flowet fra scrum-teamsene til det giver værdi i produktionen. Du sørger for, at der er en motorvej, så de nye løsninger nemt og hurtigt kommer i produktion og giver værdi i forretningen.

Gør det nemt at implementere dine kollegers kode

Du skaber den kode, som gør det nemt at implementere nye løsninger i vores systemer. Det betyder i praksis, at du arbejder sammen med 3-4 scrum-teams af gangen og skaber det flow, der gør, at de nemt kan implementere deres kode i slutningen af hvert sprint.

VSTS, GIT, TFS, soft control og .NET bliver dine primære redskaber

Du arbejder mest i VSTS Release Management og VSTS Build. Med det sikrer du, at vores release flow bliver automatiseret, at vores builds kører optimalt, og at vores servere er opsat korrekt. Samtidig bruger du GIT, TFS og soft control til de systemiske ting. Du hjælper også dine kolleger ved at supportere dem i GIT.

Herudover sørger du for, at vi kan køre tests på vores system. Derfor kommer du til at arbejde en smule med .NET, som er det system du bruger for at sikre, at testene kan køre problemfrit.

Du får god sparring og konstant udvikling

Lige nu har vi en ekstern konsulent, der er i gang med at skabe hele opsætningen. Når du starter, bliver du sat ind i den, før du overtager og implementerer den. Derfor er der klar til, at du kan indgå i samarbejdet om at udvikle med dine kolleger fra dag 1. Det gør du i et miljø, hvor der er en meget uformel ledelsesstil og du kan bringe dine evner i spil sammen med dine kolleger, som også tæller andre DevOps’ere.

Ekspert i PowerShell og lysten til at udvide værktøjskassen

  • Du har en relevant IT-uddannelse og mindst et par års erfaring.
  • Det vigtige er, at du kan PowerShell – vi kan lære dig op i VSTS, hvis du ikke kender det.
  • Har du også kendskab til .NET, Source Control GIT og TFS, er det en stor fordel.
  • Du taler og skriver flydende dansk, som er det sprog, vi taler til dagligt, og engelsk, som er vores koncernsprog.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Software Development Manager, Peter Riise på 33 42 35 09. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 88 63 00 74.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Vi inviterer løbende kandidater til samtale. Tiltrædelse er snarest muligt men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.