Find job

Property Data Student Assistant til e-nettet A/S’ Property Data Solutions team

”Selvstændig og løsningsorienteret IT-studerende med fokus på resultater og med kunden i centrum.”

e-nettet A/S søger en studentermedhjælper, ca. 10-15 timer om ugen til Property Data Solutions, som er en del af e-nettets udviklingsafdeling.

Om stillingen

Som Property Data Student Assistant hos e-nettet vil du blive ansvarlig for teknisk og indholdsmæssig kundesupport, koordinering med 2. level support (e-service) samt kontakten til kunder og leverandører. Igennem supportarbejdet vil du få opbygget produkt- og domænekendskab. Produkterne distribueres via system-til-system, web, FTP samt apps til mobil og tablet. Du vil indgå i arbejdet med de daglige leverancer og kvalitetssikringsopgaver samt udføre data-analyseopgaver. Som en del af jobbet vil du også komme til at oprette nye opgaver på backloggen i tæt samarbejde med teamet i København og Rumænien.

Dine opgaver

  • Teknisk kundesupport, fejlsøgning, kundeopfølgning og rapportering
  • Ansvarlig for og udførende i løsning af tilbagevendende opgaver
  • Udføre data-analyseopgaver
  • Kvalitetssikre leverancer til kunder på FTP
  • Udarbejde dokumentation af løsninger, processer og produkter – både på dansk og engelsk
  • Løbende vedligeholdelsesarbejde med oprettelse af ændringer i backloggen og koordinering med Project Coordinator og Product Owner
  • Koordinering af supportsager med e-service, leverandører og udviklerteamet
  • Indgå i administrative opgaver ved kundeworkshops (eksterne/interne)
  • Ad hoc masseudtræk til kunder samt kvalitetssikring i samarbejde med Business Consultant
  • Deltage og varetage administrative opgaver på kundemøder og ved workshops
  • Udarbejde testcases og flowdiagrammer
  • Udføre brugertest på nye produkter
     

Dine faglige kvalifikationer

  • Kendskab til MS Office-pakken
  • Kendskab til SQL, XML, HTML og Visio
  • Dygtig til at kommunikere på dansk og engelsk - både i skrift og tale
  • Systemmæssig og generel IT-forståelse
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til kundesupport
  • Vi forventer, at du minimum har 2 år tilbage af din uddannelse
     

Dine personlige kompetencer

  • God til at bevare overblikket ved mange forskelligartede opgaver
  • God til at tage ansvar for dine opgaver, tage ejerskab og følge op
  • God til at samarbejde både internt i forhold til kolleger og eksternt i forhold til kunder, leverandører og samarbejdspartnere
     

Vi tilbyder

En spændende og varieret hverdag med en bred palette af opgaver i et fagligt og ambitiøst miljø midt på strøget i København. Vi er fleksible i forhold til din undervisning og eksamensperioder.

I 2015 vandt e-nettet prisen som den mest motiverende arbejdsplads i Danmark, og du vil have gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Om e-nettet A/S

e-nettet har i dag ansvaret for at udvikle og vedligeholde en moderne infrastruktur med et bredt informations- og serviceudbud til finanssektoren og boligmarkedets aktører. Vi er finanssektorens integrationspunkt i kommunikation med den offentlige sektor. e-nettet står over for en række spændende opgaver, og som finanssektorens projekt- og forvaltningsselskab er vi en central spiller i udviklingen af fremtidens infrastruktur og services i den finansielle sektor. e-nettet er ejet af alle danske banker og realkreditinstitutter.

Ansøgning

CV og motiveret ansøgning samt relevant dokumentation skal sendes via ansøgningsknappen nederst på siden.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Manager Maria Lønberg, Head of Property Data Solutions, på telefon 41 95 53 52.

Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale.

Opstart snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 30. juni 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.