Find job

Proceskonsulent

TDC Hosting er en førende IT-driftspartner, hvor digitalisering, sikkerhed og lovgivning konstant øger kravene til dokumenterede og effektive processer understøttet af systemer og automatisering.

Vi søger derfor en Proceskonsulent, der skal designe og videreudvikle vores processer på tværs af hele organisationen.

Du bliver en del af Business Process & ITSM Development i TDC Hosting

Som Proceskonsulent i TDC Hosting får du det overordnede ansvar for at udvikle og kortlægge vores forretningsprocesser ud fra forretningens krav. En stor del af rollen vil være at facilitere workshops med det formål at afdække vores nuværende processer og efterfølgende komme med procesbeskrivelser og optimeringsforslag.

Du vil indgå i gruppen der har ansvaret for at designe, videreudvikle, forbedre og automatisere vores forretningsprocesser.

Du bliver en succes i jobbet hvis du:

  • Kan træde direkte ind og facilitere workshops med interessenter fra de forskellige afdelinger med en høj specialiseret teknisk baggrund.  
  • Kan drive en struktureret kortlægning af vores processer som de ser ud i dag, samt afdække afhængigheder og gab i forhold til forretningens ønsker.
  • Forstår processerne og deres implementering i vores ITSM-system (ServiceNow) så der opleves en end-to-end helhedsbeskrivelse af arbejdsopgaver og leverancer.
  • Formår at afdække forretningens behov og har blik for hvordan de kan procesunderstøttes.
  • Sikrer opfølgning på implementeringen, som led i udviklingen af vores forretning.
  • Kan håndtere flere samtidige opgaver i en til tider hektisk hverdag.
     

Dine vigtigste faglige kvalifikationer:

  • Du kommer fra en stilling som proceskonsulent eller lignende med erfaring inden for procesanalyse og optimering  
  • Du har erfaring som facilitator på workshops med kortlægning af komplekse processer
  • Du har et solidt kendskab til ITIL v3 og LEAN      
  • Du har bredt kendskab til IT-området, gerne inden for outsourcing af IT
  • Du er i stand til at fungere som en stærk projektleder med stor berøringsflade, som kan strukturere og drive dit eget og andres arbejde
  • Du er god til at dokumentere og beskrive processer
  • Du er flydende på dansk og har gode engelskkundskaber, som er en forudsætning for at kunne arbejde i TDC Hosting
     

Dine vigtigste personlige kompetencer er:

  • Du trives med at drive procesafklaringer og befinder dig godt i rollen som facilitator
  • Du er analytisk og struktureret i dit arbejde
  • Du er robust, vedholdende og har gennemslagskraft
  • Du er vellidt og respektereret for både din faglighed og din personlighed  
  • Du udfordrer arbejdsrutiner med respekt for personen  
  • Du er proaktiv og opsøgende efter information  
  • Du er udadvendt og formår at kommunikere positivt og konstruktivt
     

Vi tilbyder dig et højt fagligt niveau

Denne stilling er noget for dig, hvis du brænder for at arbejde med passionerede mennesker. Dine kolleger i TDC Hosting er selvkørende med et højt fagligt niveau.

I TDC Hosting er vores kerneværdier kompetence, hjælpsomhed og handlekraft. Og det er ikke bare noget vi siger. I praksis betyder det, at vi er skarpe på vores fagområder og parate til at investere, hvis det gør dit arbejde lettere og styrker kundens løsning. Det betyder også, at vi altid er klar til at hjælpe dig igennem pressede situationer - og at vi forventer det samme fra dig. Endelig betyder det, at vi hellere handler nu end om en halv time. Også selvom kravet om akut handling måske kommer lidt ubelejligt.

Hos TDC Hosting er vi på forkant med den nyeste teknologi, men vi ved også, at det ikke er nok. Resultaterne kommer først, når mennesker med ægte engagement og omtanke bruger teknologien på den rigtige måde.

Kontaktperson og arbejdssted

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Birgitte Ballebye, Manager, Business Process & ITSM Development på bba@tdchosting.dk.

Arbejdsstedet vil være i Aarhus.

Ansøgning

Ansøgninger bliver vurderet løbende, ligesom vi løbende vil afholde samtaler.

Ansøgningsfrist: 30-06-2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.