Find job

Sales Specialist - Software

Er du en mester i at rådgive og udfordre kunderne, både licensmæssigt og forretningsmæssigt, og herigennem opnå salg? Vil du med på vores vækstrejse hvor vi skal erobre markedsandele mens vi har det sjovt? Hvis ja, så er du måske en af vores nye kollegaer i 'Products & Services' hvor vi søger to kompetente software salgsspecialister.

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vi er ejet af den globale kapitalfond, Advent International, som er en af verdens førende kapitalfonde og Sampension. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

Forretningsenheden 'Products & Services' rådgiver om og leverer på årsbasis for +500 millioner kr. software og hardware fra de førende producenter i markedet. Hertil tilknytter vi forskellige services, der sikrer kunderne en optimal anvendelse af de indkøbte produkter. Vi servicerer både offentlige og private virksomheder.

Vi søger to nye kolleger der har overblik over og kendskab til software og licensmodeller på én eller flere af de store producenter, såsom Adobe, Citrix, VMware, IBM, Oracle og Microsoft.

Om jobbet

Stillingen som Software Sales Specialist er en af flere nye positioner, der tilsammen skal skabe afsæt for en styrket markedsposition på området.

Det vil være dit ansvar at sikre, at der genereres salg i forretningsområdet for et 2-cifret millionbeløb hvert år. Til at hjælpe med det har du et stærkt salgsteam, en lang række kollegaer i resten af forretningsområdet, der vil støtte dig i salget og med dybe licens- og software asset management kompetencer.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for et antal kunder, hvor du identificerer forretning på tværs af brancher i de offentlige- og private segmenter, i en blanding af nysalg, opsalg og krydssalg
  • Præsentere KMD, vores ydelser og produkter for kunderne
  • Opbygning og vedligehold af salgspipeline
  • Skabe tætte relationer til vores kunder som skal være med til at sikre høj kundetilfredshed
     

Du vil referere til salgschefen for Products & Service som er en del af forretningsledelsen for området.

Om dig

Du er udadvendt og en stærk kommunikator med gode diplomatiske evner. Du kan tale med både kundens forretning og it-afdeling samt er god til at behovsafdække og positionere løsninger og ydelser.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og flere års erfaring med salg med dokumenterede gode resultater.

Du har et godt kendskab til salg af licenser fra én eller flere af de største software-producenter som tidligere nævnt. Det er vigtigt, at du er hjemmevant i de forskellige licensmodeller og -aftaler, der findes og som anvendes af offentlige og større private virksomheder - herunder også til SKI-rammeaftaler.

Du er:

  • Erfaren med at definere aktivitetsplaner, eksekvere på dem og skabe både hurtige resultater og opbygge langvarige kunderelationer
  • Vedholdende, resultatorienteret og kundefokuseret
  • God til at skabe værdi i samarbejdet med kunder, samarbejdspartnere og kolleger og bidrager med indsigt, erfaring og et højt drive
  • Nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye områder, som styrker vores position i markedet
     

Love it_Live it

At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Sales Manager Torben Kvistgaard Jensen på telefon 61 91 38 24.

Ansøgningsfristen er 25. juni 2017, men vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.