Find job

Robotics-udviklere til procesautomatisering

Kan du li’ procesautomatisering, robotics samt BPM, og vil du være med til at bygge fremtidens data- og analysebaserede skattevæsen? 

Er du vores nye udvikler til procesautomatisering med robotics, og vil du være med til at styrke vores procesautomatiseringskapacitet i SKAT? Så vil vi gerne høre fra dig. 

I kontoret Dataanalyse under afdelingen Teknologi, Data og Sikkerhed (TDS) vil du blive en del af en mindre gruppe, som starter et Center of Excellence for procesautomatisering. Vi er i gang med at opbygge procesejerskabet på robotics og automatiseringsløsninger til SKATs forretningsområder.  

Du er god til at tænke tværgående og kan se processerne både fra helikopteren og i detaljen, når automatiseringen skal bygges. Du har god kommunikation til både afdelingens analytikere samt forretningen i skatteministeriets styrelser. Du medvirker desuden til at koordinere robotics initiativerne i SKAT. 

Avancerede procesautomatiseringsløsninger i en datadrevet organisation 

Afdelingen Teknologi, Data og Sikkerhed (TDS) spiller en central rolle i den strategiske udvikling af vores nye skattevæsen. TDS leverer løsninger til forretningsenhederne i SKAT herunder fx. Kundeservice, Indsats, Inddrivelse og Told, og er samtidig i gang med at opbygge SKATs nye Databank. I SKAT arbejder vi allerede med fremtiden inden for procesautomatisering, robotics, BPM, Big Data og avanceret dataanalyse. Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre skattevæsenet som en data- og analysedrevet virksomhed og samtidig hjælpe med styrke kontorets procesautomatiseringsmuskler yderligere.    

Som robotics-udvikler og procesautomatiseringskonsulent får du ansvar for at:  

  • udvikle SKATs procesautomatiseringsløsninger – fx. i UIPath, Blueprism eller Automate Anywhere - og varetage sparring og undervisning. 
  • bidrage til at udvikle og produktionssætte robotics-løsninger. 
  • i samarbejde med forretningen at udarbejde og afrapportere på robotics-løsningerne. 
  • sikre dokumentation, metode og redskaber til standardisering på området i samarbejde med andre relevante kontorer. 
     

Robotics udvikler med drive   

Du har en relevant baggrund – gerne med både en forretningsmæssig og it-mæssig baggrund. Du trives med at arbejde med komplekse emner, har en struktureret og forudsigelig tilgang til dit arbejde og er vant til at dokumentere og informere. 

Det vil være en fordel, hvis dine faglige kvalifikationer omfatter: 

  • ekspertbruger i et eller flere robotics produkter. 
  • erfaring med BPM og regelmotorer. 
  • GUI testing/Selenium. 
     

Du sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikre den fornødne koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du har sans for at skabe relationer med udgangspunkt i faglighed og ræsonnement. Du skal være robust og kunne holde hovedet koldt i pressede situationer. 

Om Teknologi, Data og Sikkerhed – din afdeling    

Stillingen er placeret i kontoret Dataanalyse i afdelingen TDS i forretningsområdet IT og Data. Vi udvikler og drifter avancerede analysemodeller i SKAT. Vi er i alt ca. 100 medarbejdere i TDS og 20 medarbejdere i Dataanalyse.    

Ansøgning og kontakt 

Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale senest 23. juni 2017 – vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål inden da, så ring til din kommende leder kontorchef Laurits Søgaard Nielsen på 72 37 82 84.

Der vil evt. blive afholdt en workshop i forbindelse vurderingen af udvalgte ansøgere til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.  

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. Der vil i de kommende år ske en ændret organisering af skatteforvaltningen som led i regeringens plan for Et nyt skattevæsen. 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega? 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.