Find job

Grafisk designer/marketingkoordinator

Er du grafisk dygtig og har du sans for den gode brugeroplevelse, så er du måske den rette til at bringe NaviPartner videre i relation til grafisk identitet og visuel kommunikation.

Om NaviPartner

NaviPartner er en innovativ virksomhed med succes med at levere integrerede it-løsninger til detailhandel, e-handel og attraktioner til vores kunder i Danmark og i udlandet. Vi er en velrenommeret virksomhed med en positiv profilering i markedet og tæller mere end 90 dygtige kolleger.

Vores indsats inden for marketing og kommunikation intensiveres, og vi ønsker derfor at udvide organisationen med en erfaren og selvstændig grafisk designer og marketingkoordinator.

Stillingen i hovedtræk

Hos NaviPartner søger vi en grafisk designer til at udvikle og sikre sammenhæng i vores visuelle udtryk både online og offline. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte videreudvikling og optimering af vores websites, udarbejdelse af grafisk materiale til salgssammenhænge, messer samt vedligehold og administration af sociale medier. Det er vigtigt, at du forstår at gøre materialet inspirerende og i tråd med NaviPartners visuelle udtryk.

Som en del af marketingafdelingen foregår din hverdag i tæt kontakt med kollegaer på tværs af organisationen med henblik på udarbejdelse af værdiskabende aktiviteter og indhold relateret til vores cloud-baserede butikssystemer på Microsoft Dynamics NAV.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Generelt sikre og udvikle NaviPartners visuelle identitet på bl.a. websites, messer og trykt materiale
  • Være med til at forstærke brugeroplevelsen på vores websites og demomiljø yderligere
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med produktioner af brochurer, annoncer, messer og lignende
  • Ansvar for videreudvikling, vedligehold og drift af vores websites
  • Versionering af internationale materialer (websites, brochurer, annoncer, pos-materiale, online-materiale m.m.)
  • Kreative input til såvel kampagner som ad hoc-tiltag 
  • At være tovholder på dine egne opgaver og sikre, at deadlines bliver overholdt
  • Samarbejde med produktionsselskaber og andre leverandører
     

Dine kvalifikationer:

  • Har en relevant designuddannelse
  • Fortrolig med Adobe CS-pakken, CMS (gerne WordPress), css, html og JavaScript
  • Har erfaring med videoredigering (gerne Premiere Pro)
  • Har gode visuelle og kreative evner og løbende evner at forny et ”look and feel”
  • Velformuleret på både dansk og engelsk
  • Kreativ, detaljeorienteret og initiativrig
  • Erfaring med sociale medier såsom LinkedIn og Facebook
  • Arbejder naturligt med begreber som målgrupper, formål, kunders behov og virkemidler
     

Dine personlige egenskaber

  • Udadvendt med et højt energiniveau
  • Detaljeorienteret og kvalitetsorienteret i dit arbejde
  • Målrettet og drives af resultater og opnåelse af fælles succes
  • Struktureret og proaktiv tilgang til opgaver uanset karakter
  • Initiativrig og nysgerrig
  • Udpræget teamplayer, der bidrager til at løfte opgaverne
  • En dygtig kommunikator, som kender vigtigheden af gode relationer
     

NaviPartner tilbyder

  • Et job med afvekslende opgaver og mulighed for masser af ansvar
  • En virksomhed, der anerkender dine præstationer og opfordrer til din videreudvikling
  • Et job, hvor du bliver en vigtig del af virksomhedens succes
  • En fuldstændig forplejningspakke med mad, drikke og snacks
  • En god pensionsordning med helbredsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer
  • Et sundt og godt socialt miljø med arrangementer, som tiltrækker ikke bare nuværende, men også tidligere kolleger
     

Din ansøgning

Send din ansøgning snarest muligt til Anna Garver Pedersen, pr. mail: ag@navipartner.dk.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, kan de rettes til CMO Nina Bossen på nb@navipartner.dk.

OBS: Anfør venligst i emnefeltet, at det er jobbet, som grafisk designer/marketingkoordinator, du søger.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.