Find job

Solution arkitekt til udvikling og anskaffelse af administrative IT-systemer

Vil du være med til at udvikle eller anskaffe IT-løsninger, der er med til at sikre den danske velfærdsmodel og har betydning for mange mennesker? Som Solution arkitekt i ATP får du en central rolle i vores mange udviklings- og anskaffelsesprojekter, der understøtter, at ATP’s forskellige ordninger som fx Feriekonto, Boligstøtte og Familieydelser bliver administreret så effektivt som muligt.

Du tager ansvar for den samlede IT-løsning

Som vores nye Solution arkitekt skal du indgå i projektarbejde. Her kommer du ikke selv til at programmere, men du forventes derimod at tage ansvaret for projektets samlede løsning samt skabe overblik fra start til slut.

Dit arbejde vil bl.a. omfatte at:

  • afklare, dokumentere og kommunikere løsningselementer samt integrationer og arkitekturmæssige spørgsmål
  • formulere krav samt udarbejde løsningsflows, løsningsarkitektur og overordnet løsningsdesign.
     

Alt sammen foregår i et tæt samarbejde med den øvrige projektgruppe og andre relevante specialister. I den forbindelse kommer du også til at beskæftige dig med både koordinering, facilitering og styring. Vi arbejder bl.a. med egen udviklingsmodel og egen anskaffelsesmodel.

Hvad forventer vi af dig?

Du har en relevant uddannelse og ikke mindst erfaring med at udarbejde arkitektur på administrative systemløsninger – ikke infrastruktur. Derudover:

  • har du erfaring med de projektledelseselementer, der indgår i en arkitektrolle
  • er du fleksibel og kan arbejde både bredt og dybt
  • kan du konkretisere og strukturere det ukonkrete og komplekse, mens du tænker som en konsulent.
     

Du er god til at samarbejde og skabe relationer, ligesom du er velformuleret på dansk både skriftligt og mundtligt.

Hvem er vi?

Hos os bliver du en del af et team af dygtige og engagerede Solution-arkitekter, som alle har deres hverdag i projekter. Vi vægter faglighed, ansvarlighed og troværdighed højt. Vi giver den gas, når vi er på arbejde, men har også plads til at have det sjovt.

Vi er en del af ATP’s IT-afdeling, som består af ca. 250 medarbejdere, der alle har som målsætning at være Danmarks mest forretningsvendte IT-afdeling. Vi hører under ATP Koncernen, Danmarks største pensions- og sikringsselskab, der løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark.

Sådan søger du

Ansøgningsfristen er den 27. juni, men vi behandler ansøgninger løbende. Hvis du vil vide mere om jobbet eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mogens Graff-Nielsen på telefon 4820 4247.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.