Find job

Senior RoR-systemudvikler

- til bygning af unik e-mail platform.

Til vores kunde Peytz & Co. har de brug for en virkelig dygtig, ihærdig og initiativrig systemudvikler til deres e-mail marketing platform.

Du får mulighed for at prøve mange forskellige typer af opgaver fra jonglering med data, udvikle services i Ruby on Rails, API'ere og tests; bygge løsninger til drift i skyen og i det hele taget præge denne komplekse platform, hvor der løber utrolig mange data igennem - op til 3 mio. mails dagligt.

Du får en vigtig seniorrolle i teamet på fem udviklere, idet du vil få ansvar for at være den tætte sparringspartner med deres lead-udvikler. Du er så skarp, at du relativt hurtigt får overblik over hele systemet samt dets optimeringsmuligheder - og dermed bidrager med input til systemets videreudvikling.  

Virksomheden Peytz & Co er markedsledende inden for nyhedsbrevløsninger til Danmarks største medier og organisationer; og fra applikationen udviklet i Ruby on Rails lagres terabytes af data i NoSQL-databaser på +100 servere. 

Løsningen bygges ved brug af Open Source-teknologier, nogle udvalgte proprietære services og med så mange tests og så meget overvågning, som det er muligt. Løsningerne til kunderne skal sikres via ofte komplekse integrationer, således at intelligent kommunikation til modtagerne af mails sikres. Disse integrationer op mod kunders systemer kan f.eks. være i WordPress, Drupal, Symfony eller Go. Platformen er ved at blive lagt om til Google Cloud Platform og Kubernetes.

Lyder det fristende for dig - vil vi tro, at du har..

  • Min. fem års erfaring med Ruby on Rails/PHP-udvikling samt stor erfaring med datatunge webapplikationer
  • Erfaring med systemarkitektur i  komplekse systemer - med fokus på dataintegritet, sporbarhed og performance
  • Din værktøjskasse i orden mht. distribueret kodeversionering, struktureret test og open source komponenter
  • Måske har du også erfaring med Google Cloud Platform, Kubernetes, Rspec, Sidekiq, MongoDB, Go og lignende
  • Solid uddannelse inden for softwareudvikling, f.eks. som datalog, cand.it, ingeniør 
     

Hvis du har erfaring med e-mail marketing vil det være rigtig fint, men det er absolut ikke et krav.

Som person ved vi, at du naturligt tager ansvar, du er rigtig god til at arbejde sammen med og er løsningsorienteret. Du kan virkelig godt lide at sparre og tage dialog om optimering og nyudvikling af løsninger - både med kunden og dine kollegaer.

Endvidere kommunikerer du klart og tydeligt på engelsk, både mundtligt og skriftligt - især da du også vil komme til at arbejde relativt tæt sammen med udenlandske kollegaer.

Du tilbydes

En ansvarsfuld stilling i en virksomhed med glade, respektfulde, sjove og kompetente kollegaer. De har en god frokostordning, lækker kaffe, frisk frugt, massageordning, mindst to årlige firmafester. Og ikke mindst lægges der vægt på videreuddannelse og at dine kompetencer forbliver i top. 

De har til huse i hyggelige lokaler på Rentemestervej på Nørrebro i København.

Om virksomheden

Vores kunde Peytz & Co er et af Danmarks stærkeste digitale huse og er i alt godt 115 medarbejdere (ca. 70 udviklere) med kontorer i København, Aarhus, Oslo, Chisinau i Moldova og i Sofia, Bulgarien. De er markedsledende inden for Drupal og nyhedsbreve og har store ambitioner på kundernes vegne, når det kommer til internet, data og webløsninger. Blandt de største kunder finder du Danmarks Radio, Grundfos, Bonnier Publications, TV2 og 3F.

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom på sj@bloom.dk eller mobil 2086 0685.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.