Find job

Dedikeret Senior IT-konsulent

- leverance, installation og support af fremtidens kommunikationsløsninger.

Vores kunde Zylinc er en af Danmarks førende udbydere afUnified Communication (UC) Product Suites. Det vil sige udvikling og markedsføring af standard softwareløsninger til receptioner, kundeservicecentre m.m. Løsningerne benyttes bl.a. til håndtering af opkald, køsystemer med voice-prompt (IVR),viderestilling af samtaler og beskeder via brug af forskellige kommunikationskanaler såsom telefoni, mail, chat, m.m.

Zylinc har en flad organisation, korte beslutningsgange, en uformel tone og et godt socialt sammenhold. Zylincs unikke Product Suites har resulteret i en markedsvækst på det nordiske marked, drevet af en medarbejderstab, der står sammen og løfter i flok.

Zylinc sælger sine Product Suites via samarbejdspartnere. Løsningerne er platformsuafhængige. I de nordiske lande har Zylinc over 200.000 licenser til forretningsløsninger. Slutkunderne tæller bl.a. virksomheder inden for finans, industri og den offentlige sektor.

På grund af den kraftige vækst har Zylinc brug for dig til at installere og supportere løsningerne hos deres kunder.

Din kommende arbejdsplads bliver på Zylincs kontor på Strandvejen i Hellerup. Vil du vide mere om virksomheden, så klik her: www.zylinc.com.

Jobbet

Når salgsafdelingen har solgt Zylinc's Product Suites til partnere/slutkunder, overtager du ansvaret for produktleverancen og kundesupporten i Danmark og de nordiske lande. Processen involverer, at du analyserer, designer og implementerer softwareløsningerne og yder kundesupport, indtil alt kører som planlagt. Med andre ord slipper du ikke kunderne af syne, før slutbrugernes behov er opfyldt. Nogle af installationerne har over 5.000 brugere, så performance og skalerbarhed er i fokus, hvilket kun gør jobbet endnu mere spændende. Ca. 80 % af tiden arbejder du på kontoret, 20 % ude hos kunderne. Årligt må du påregne ca. 20 rejsedage i udlandet.

Med reference til chefen for Global Services bliver du en del af et velfungerende team bestående af fem professionelle kollegaer, der står klar til at samarbejde med dig. Din chef inviterer til et ugentligt møde, hvor du og dine kolleger drøfter status på de forskellige kundeprojekter. På møderne vil du bemærke, at dine kollegaer sætter en stor ære i at gøre kunderne tilfredse - men også at hjælpe hinanden. Desuden er kollegaer fra udviklingsafdelingen parate til at sparre med dig, hvis noget brænder på.

Du får frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, løse dine opgaver selvstændigt og tage ansvar for egne kunder, når du er klar til det.

Dine kvalifikationer

  • Du har solid baggrund inden for installation og support af softwareløsninger  
  • 5+ års erfaring inden for en eller flere PBX-systemer (Cisco, MS Lync, Asterisk) 
  • 3+ års erfaring med netværk, herunder MPLS, WAN, LAN 
  • Erfaring med SIP-baseret IP-telefoni 
  • Gerne erfaring med hostede løsninger 
  • Gerne erfaring med Microsoft-infrastruktur 
  • Gerne erfaring med teknisk projektledelse 
  • Du er flydende til engelsk i skrift og tale
     

Personlige egenskaber

  • Du er hurtigt opfattende og forstår at opfylde kundebehov 
  • Du kan omsætte forretningsmæssige krav til kundevenlige løsninger  
  • Du kan kommunikere teknik på en let forståelig måde overfor slutbrugerne 
  • Du er engageret, dynamisk, produktiv og god til at vidensdele   
  • Du er vellidt af kunder og kollegaer 
  • Du arbejder såvel selvstændigt som i teams
     

Du tilbydes

Hos Zylinc tilbydes et job i en organisation med vægt på medarbejdertrivsel. En gang om måneden inviteres du til fredagsbar. Dertil kommer lokale afdelingsarrangementer og den traditionelle sommerfest og julefrokost. Zylinc tilbyder desuden en god pensions- og frokostordning samt sundhedssikring til dig og din familie. Og sidst men ikke mindst står 45 nye kollegaer klar til at tage godt imod dig, når du starter.

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.