Find job

Business Architect

Vil du have en nøglerolle i en global vækstvirksomhed og være med til at designe fremtidens it-løsninger til store offentlige kunder?

Public divisionen i CGI

Public divisionen leverer IT-løsninger til store offentlige kunder. Der er 200 medarbejdere i divisionen, fordelt på lokationer i Aarhus, Aalborg og Ballerup. 

Public divisionen kombinerer forretningsforståelse med informationsteknologi, og skaber unikke IT-baserede services. Vi realiserer digital forvaltning og bidrager til en moderne og effektiv offentlig service i staten, for borgere og virksomheder. 
Du vil få en vigtig rolle med at bidrage til brugbare og innovative løsninger til vores kunder inden for den offentlige sektor.

Dit kommende job

Du vil blive bindeleddet mellem kunden og udviklerne i forhold til CGI’s løsninger. Du vil igennem dit arbejde bidrage til udvikling og tilpasning af eksisterende samt nye teknologiske løsninger, der forbedrer rammerne for vores kunder.

Kvalitet er en naturlig del af dit arbejde, som spænder bredt fra analyse, design og dokumentation af IT-løsninger til den efterfølgende opfølgning hos kunderne. 

Du bliver ansvarlig for at:

  • Udarbejde funktionelle specifikationer i tæt dialog med kunder, udviklere og testere
  • Bidrage til design af brugervenlige løsninger 
  • Dokumentere og formidle komplekse løsninger
  • Rådgive og undervise i de funktionelle aspekter af løsningerne
  • Bidrage til udredning af fejl og problemløsning
     

Det kræves, at du kan sætte dig ind i komplekse it-løsninger både på bruger- og systemniveau. Du har en analytisk tilgang, går gerne i dybden med problemstillingerne, og du følger tingene helt til dørs. 

Du finder pragmatiske løsninger på komplekse problemstillinger i samarbejde med kunder og udviklere, og du kan arbejde både på det generelle og på det detaljerede niveau. 

Din profil

Da vi arbejder i en travl projektorganisation med stor kundekontakt, er det afgørende, at du motiveres af at have flere opgaver i gang på samme tid. Vi ønsker os en ny kollega, der er åben og kommunikativ samt kan holde hovedet koldt i pressede situationer, så kunden føler sig tryg i samarbejdet med os. 

Du er en udadvendt person, som kan lytte til og forstå vores kunder, deres udfordringer og behov for løsninger. Du er god til at skabe dialog med kollegaer og kunder og i samarbejde med dem finde de gode løsninger, der skaber værdi for kunden. 

Du skal trives med at tage ansvar, og være en vigtig brik i at udvikle de helt rigtige systemer til vores kunder. Du evner at indgå i et tæt samarbejde i et større projektteam og byder ind med din viden, faglighed og indsigt i arbejdet omkring at finde den bedste løsning. 

Du forstår at formulere dig skriftligt og kan omsætte kundens ønsker og behov til krav og løsningsforslag. Du taler og skriver engelsk, da kommunikationen med udviklere og testere foregår på engelsk. 

Vi forestiller os, at du enten har erfaring fra den offentlige sektor med stor viden om dennes opbygning, begreber og virkemåder, eller også har du erfaring som udvikler/analytiker med et ønske om at skifte til at arbejde med forretningssiden i den offentlige sektor. 

Det tilbyder vi

  • Spændende opgaver, høj faglighed og professionalisme
  • Kompetence- og karriereudvikling, hvor du selv er med til at definere dine mål
  • En førende virksomhed med stabil vækst og en sund økonomi 
  • Velordnede og definerede processer og rammer for arbejdet
  • Et godt socialt miljø med respekt for hinandens faglige og personlige kompetencer 
  • Et team af dygtige kolleger med godt sammenhold og en uformel omgangstone
  • Fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv
  • Medejerskab af verdens 5. største it-services virksomhed gennem vores Share Purchase Program
     

Derfor vælger du jobbet

Du vælger jobbet, fordi du er en professionel og tillidsvækkende person, der brænder for gode it-løsninger og finder det motiverende at skabe løsninger. Samtidig er du analytisk og ansvarsbevidst og trives med at begå dig i et stærkt team.

Er du den, vi søger?

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt. Stillingen ønskes besat snarest, vi rekrutterer derfor løbende.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe til Director Ann Bendixen på tlf. +45 40 58 55 73.

Arbejdssted: Sletvej 30, 8310 Tranbjerg.

Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.