Find job

Contract Manager

Danske Spil har et ambitiøst multisourcing setup med mange internationale leverandører. Det kræver et kompetent sourcing team til at styre vores leverandører. Vil du med på holdet som Contract Manager og har du mod på nye udfordringer?

Din plads på holdet bliver som Contract Manager med ansvar for den samlede portefølje af aftaler med spilleverandører. Vi lover dig masser af udfordringer og udviklingsmuligheder, blandt engagerede ildsjæle hos Danske Spils IT-afdeling. Vi har høje ambitioner, som du skal være med til at lægge rammerne for, med dit drive og din faglighed. 

For at styrke kontraktstyringen i hele kontraktens livscyklus fra kontraktindgåelse til kontraktophør har vi brug for dig. Opgaverne vil bl.a. omfatte at skabe og vedligeholde et overblik over eksisterende kontrakter, kontraktovervågning i forhold til compliance, planlægge og lede udbudsforløb i henhold til gældende regler, deltage i kontraktforhandlinger samt indgåelse af nye kontrakter og planlægge genudbud af kontrakter, der udløber. 

Jobindhold 

Du kan se frem til at arbejde med følgende:

  • Opbygge et effektivt contract management framework 
  • Skabe og vedligeholde kontraktporteføljeoverblik og kontraktstamdata 
  • Udbudsplanlægning og gennemførelse i henhold til gældende regler 
  • Kontraktovervågning og opfølgning i forhold til compliance 
  • Yde støtte til IT-projekterne og forretningen i koordination med juridisk afdeling 
  • Bidrage til erfaringsbaseret videreudvikling af kontraktparadigmer i koordination med juridisk afdeling 
  • Kende dine leverandører og deres risikobillede samt håndtere dette 
     

Profil, krav og dokumentation  

Vi forventer, at:

  • Du har minimum tre års erfaring fra en rolle som vendor- eller contract manager i en IT-virksomhed. IT-systemanskaffelser, service-kontrakter, rammeaftaler og EU-udbud, vil være rene plusser på dit CV. 
  • Du har en høj grad af forretningsmæssig forståelse, som er opnået gennem konkrete erfaringer med at agere i en kommerciel virkelighed. 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med IT-kontrakter, gerne internationalt.
  • Både dansk og engelsk er dine naturlige arbejdssprog.
     

Som person er du selvledende og robust. Du er selv i stand til at træffe beslutninger ud fra din gode forståelse af krav, muligheder og begrænsninger. Herudover er du analytisk, struktureret og metodisk arbejdende. Du er skarp til stakeholder management, og er derved åben og imødekommende med gode samarbejds- og kommunikationsevner. Derudover formår du at lykkes med dine projekter, hvor initiativ og gennemslagskraft er nøglerne til din succes. 

Vi tilbyder 

  • En ambition om at blive Danmarks bedste arbejdsplads – vi er godt på vej! 
  • Underholdende arbejdsplads med mange events 
  • Et inspirerende fagligt fællesskab 
  • Arbejde i et internationalt miljø med noget rejseaktivitet  
  • Attraktive udviklingsmuligheder  
  • 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage 
  • Pensionsordning, hvor 12 % betales af Danske Spil 
  • Feriegodtgørelse som udgør 1,5 %  
  • Sundhedsforsikring 
  • Sportsforening 
  • Frokostordning
     

Ansøgning 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Leverandørstyring Christian Friis på tlf. 30 85 17 33. Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden, så vi har den senest den 9. juli 2017. Vi indkalder løbende til samtale, så ansøg hurtigst muligt.

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.